Air Berlin med 4 nye ruter fra Düsseldorf næste sommer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tysklands næststørste flyselskab, Air Berlin, fortsætter med at vokse på trods af økonomiske udfordringer, som blandt andet gjorde at de nedlagde ruten fra Oslo til Berlin. Nu lanceres 4 nye langdistanceruter fra deres hub i Düsseldorf fra næste sommer.

Ud over at lancere 4 nye ruter vil man også øge frekvensen på flere ruter, og Air Berlin vil også øge antallet af XL pladser på sine 14 langdistancefly med 40 ekstra XL sæder. Dette er normale økonomiklasse sæder, men med 15 cm ekstra benplads, og sæderne er placeret imellem Business Class kabinen og de normale økonomiklasse sæder. 3 af deres Airbus A330-200 har indtil nu kun haft økonomi klasse sæder, og de er nu ved at blive bygget om, så alle indeholder både Business Class sæder (som kan lægges ned fladt), XL sæder og normale økonomiklasse sæder.

De nye ruter fra Düsseldorf går til

  • Boston
  • Dallas / Fort Worth
  • San Fransisco
  • Havanna

Opstarten af de nye ruter til USA bliver den 6. maj, mens ruten til Havana, Cuba, startes den 28. maj. Indtil nu er der meget få europæiske luftfartsselskaber, der har regelmæssige rutefly direkte til Havana fra Europa. Så denne rute giver bedre adgang for dem, der ikke ønsker at rejse på charter til Cuba.

Tidsplanen fra Düsseldorf, er som følger:

Boston
Düsseldorf til Boston AB7472 afg 13:50 ank 15:30 tirsdage, torsdage, lørdage og søndage
Boston til Düsseldorf AB7473 afg 17:50 ank 06:45 tirsdage, torsdage, lørdage og søndage

Dallas / Fort Worth
Düsseldorf til Dallas AB7010 afg 09:15 ank 12:50 mandage, onsdage, fredage og søndage
Dallas til Düsseldorf AB7011 afg 14:40 ank 07:05 mandage, onsdage, fredage og søndage

San Francisco
Düsseldorf til San Francisco AB7392 afg 13:20 ank 15:55 mandage, onsdage, torsdage, fredage ​​og søndage
San Francisco til Düsseldorf AB7393 afg 17:55 ank 13:35 mandage, onsdage, torsdage, fredage ​​og søndage

Havanna
Düsseldorf til Havana AB7024 afg 09:15 ank 13:55 torsdage og lørdage
Havana til Düsseldorf AB7025 afg 15:55 ank 07:20 torsdage og lørdage

De allerede eksisterende ruter fra Düsseldorf til New York og Los Angeles vil øges med en ugentlig afgang hver, og gør at frekvensen til New York bliver 2 gange dagligt og 1 gang dagligt til Los Angeles. Ruten til Miami og Fort Myers vil være uændret gennem sommeren 2016. Det samme med ruterne fra Berlin Tegel til New York og Chicago.

Med disse ændringer har Air Berlin i sommeren 2016 i alt 58 ugentlige flyvninger fra Berlin og Düsseldorf til USA.

Air Berlin er medlem af OneWorld alliance, hvor man blandt andet finder flyselskaber som British Airways, Iberia, Finnair, American Airlines, Qatar Airways og Cathay Pacific. Selskabet har sit eget bonusprogram – Topbonus. Her kan du tjene og bruge point hos både Air Berlin og andre flyselskaber i OneWorld.

Her er nogle billeder af Air Berlins Business Class og Economy Class på deres Airbus A330-200 fly.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Erling fra InsideFlyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *