Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
For kort tid siden oplyste Air Canada at de ville forsætte med at benytte deres Boeing 787-9 Dreamliner på turen mellem København og Toronto. Nu er der kommet en opdateret udgave af vinterprogrammet 2017/2018, og det viser at de har ændret det til en af deres Airbus A330.
Det er klart en nedgradering set fra de rejsende synspunkt.
Derfor vil rejsende på Business Class blive mødt af en ældre kabine, i stedet for den nye kabine ombord på deres Boeing 787 Dreamliners.
Du kan se sædelayoutet på deres Airbus A330-300 på dette link.
Det drejer sig om alle de 4 ugentlige afgange som fra den 29. oktober 2017, hvor vinterprogrammet starter, vil blive fløjet med en Airbus A330-300.
Selve programmet ser således ud:
AC882 YYZ2055 – 1045+1CPH 333 x357
AC883 CPH1215 – 1450YYZ 333 x146
I har ved flere lejligheder fremhævet fortræffelighederne ved Air Canadas B787ere fremfor de ældre B767 og A330.
Jeg mener nu, at sandheden er noget mere nuanceret, end jeres “klart en nedgradering” afspejler.
Vi er helt enige om, at Business Class er bedre i Dreamlinerne.
Til gengæld er Economy kabinen, som både private rejsende og offentligt ansatte i stor stil er henvist til, væsentligt bedre i de ældre maskiner (i hvert fald så længe deres kabiner ikke er blevet opgraderet).
I Dreamlinerne benytter Air Canada i Economy de nye sæder med væsentligt tyndere sædepuder, som i sig selv ikke er specielt komfortable på langruter. Sæderne er desuden så smalle, at selv mennesker af almindelig kropsbygning har svært ved at have plads nok i skulderhøjde, uden at skulle gnubbe sig opad et potentielt fremmed menneske i stolen ved siden af. Og sidst men ikke mindst har de nye sæder den “feature” at sæderyggen ikke læner så langt tilbage som før. For at give personen i stolen samme følelse af at læne sig tilbage, kompenserer sædet ved, at sædepuden i stedet glider ca. 5 cm frem. Dette betyder desværre, at 5 cm af den i forvejen mildt sagt sparsomme benplads forsvinder ved denne øvelse, og selv folk af gennemsnitshøjde har så et problem med at finde plads til benene.
Jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse at krydse Atlanten et par gange i bagenden af ACs Dreamlinere, og har ikke lukket et øje ombord, for det var simpelthen umuligt at finde en stilling at sidde i, som var komfortabel nok til at kunne falde i søvn. Jeg vil derfor til enhver tid foretrække flyene med de gamle kabiner, hvis rejsen foretages i Economy kabinen.
Hej Jan,
Det er en god pointe du kommer med og dette skal vi helt sikkert fokusere mere på at sikre beskrives, når vi skriver som vi gør. Det er helt korrekt at der er en klar forskel på de gamle sæder og de nye sæder. Lidt på samme måde som de gamle MD80’ere ved SAS og deres nye sæder på deres nyere fly. Dermed bliver det mange gange mere behageligt at flyve i de ældre kabiner når det er økonomi der rejses i. Dette gælder også ved andre selskaber som fx. British Airways.
Hilsen
Henrik