Air China bekræfter, at den større flytype Airbus A330-300 indsættes mellem København og Beijing fra 31 marts

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Med skiftet til Airbus A330-300 introducerer Star Alliance medlemmet Air China nu Premium Ecocomy på ruten mellem København og Beijing.

Air china har siden rutens opstart ligget med meget høje belægningsprocenter, hvilket hovedsageligt skyldes den store og voksende turiststrøm af kinesere, som ønsker at se Nordeuropa. Derfor har Air China besluttet, at skifte fra den mindre Airbus A330-200 til den større Airbus A330-300 med virkning fra sommerfartplanens ikrafttræden den 31. marts 2019.

Kapacitetsændring

Kapaciteten øges fra 30 Business Class og 207 Economy sæder til 30 Business Class, 16 Premium Economy og 255 Economy sæder, hvilket betyder 27% flere sæder pr. afgang.
Sædekonfigurationen ombord på Airbus A330-300 er på Business 2-2-2 mens både Premium Economy og Economy begge er 2-4-2. Der er således ikke tale om bredere sæder på Premium Economy, men en øget benplads på 12-13 cm.

Premium Economy

Air China Premium Economy. Foto: Air China

Fordele ved at rejse på Premium Economy med Air China er som nævnt mere benplads samt gratis aviser og tøfler. Sæderne på Premium Economy har 8,4″ skærme med film on demand. Desuden må man medbringe 2 x 23 kg in-tjekket bagage. Premium Economy billetterne giver større fleksibilitet ved ændringer samt 110% PhoenixMiles

Derimod serveres der på Premium Economy samme mad og drikke som på Economy, hvilket vil sige, at alkoholiske drikke er begrænset til rødvin, hvidvin og øl.

Vi har tidligere testet Air China på Economy på ruten København-Beijing-Bangkok og retur. Du kan læse artiklen her.

Fartplan

Air China har fire ugentlige afgange fra både København og Beijing på mandage, onsdage, fredage og søndage. Fra København 13:15 med ankomst Beijing 04:10 den følgende dag og fra Beijing 02:55 med ankomst København 06:45 samme dag.

 

Foto: Wikimedia Commons

 

 

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *