Air France og KLM hopper med på nyt bookingsystem

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flyselskaberne Air France og KLM har netop skrevet under på at konvertere til det nye bookingsystem “NDC” fra Amadeus.

NDC er et nyt bookingsystem, som gør det muligt for flyselskaberne at lave mere personlige pakketilbud, samt at tilbyde mere personlig service til passagerer. Samtidig er det ideen at det skal indføre det samme “computer-sprog” for både flyselskaber, rejsebureauer og teknologi-udbydere i luftfartsbranchen.

I et turbulent år, prioriterer Air France-KLM-gruppen og Amadeus mere end nogensinde en innovativ NDC-aftale. Aftalen indebærer at Air France-KLM’s NDC-udbud gøres tilgængelig for rejsebureauer via Amadeus Travel Platform og deres NDC-aktiverede løsninger.



Vi er glade for at vores NDC-indhold snart vil være tilgængeligt for Air France-KLM’s partner-agenter, via Amadeus-platformen. NDC er en vigtig udvikling for Air France-KLM, eftersom det gør det muligt for Air France-KLM-kunder at udnytte mere atraktive tilbud, som kontinuerlig prissætning og skræddersyede pakker. Denne aftale er et vigtigt skridt i vores distributionsstrategi, som komplementerer vores nuværende NDC-distributionsnet, specielt for rejsebureauer med et højere servicebehov, som for eksempel forretningsrejsebureauer.

Pieter Bootsma, Chief Revenue Officer Air France-KLM

Dette er yderligere en vigtig milepæl i Amadeus’ NDC [X] -program, som samler flyselskaber og rejsebureauer i hele verden, for sammen at drive NDC. Mere end nogensinde findes der et behov for at samarbejde i hele branchen og at have automatiske, fleksible og grundigt integrerede end-to-end-løsninger, så man sikrer bokninger og en effektiv service.

Agenter vil have mulighed for at søge, sammenligne, reservere og servicere Air France-KLM’s udbud i ét display via deres Amadeus-løsning. Amadeus vil også give forretningsrejsende mulighed for at booke via NDC.

Vi er glade for at udvide vores langvarige partnerskab med Air France-KLM-gruppen, så det er muligt at levere innovativt salg. Dette er et vigtigt skridt på vores NDC-rejse. Det her er både et bevis på styrken i vores teknologi og på vores samarbejdsstrategi, eftersom at vi bygger et holdbart miljø, som giver værdi for flyselskaber, rejsebureauer og den rejsende. Alt sammen for at opnå branchens vision for moderne handel.

Decius Valmorbida, President Travel Unit, Amadeus



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *