Air Greenland strejke i påsken afblæst

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Air Greenland og Dansk Metal fandt sent lørdag aften til enighed. Dermed er den varslede strejke afblæst.

De to parter ønsker ikke at udtale sig om indholdet af den nye aftale, men udtrykker at de er glade for at de med bistand fra Forligsinstitutionen er kommet i mål med en aftale.

Dermed kan påsketrafikken afvikles som planlagt.

Air Greenlands HR Direktør, Mads B. Christensen udtaler kort:

Jeg er glad for at vi nu kan se fremad og fortsat fokusere på at skabe en attraktiv og konkurrencedygtig arbejdsplads.

Dansk Metal udtaler ligeledes at de er glade for resultatet som sikrer at både indsats og kvaliteten af deres medlemmers arbejde også anerkendes.

Begge parter udtaler, at det til trods for adskillige forhandlinger og det lange forhandlingsforløb, nu sidst med 24 timer i forligsinstitutionen, er det lykkedes at holde forhandlingerne konstruktive og i en god tone.

Mads B. Christensen, HR Direktør i Air Greenland.

Kom i god tid!

Vær opmærksom på at der vil være ganske meget pres på check-in og sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i dagene i og omkring påske. Så kom i god tid.

Air Greenland har netop grundet det forventede høje pres på check-in og sikkerhedskontrollen, valgt at åbne check-in tidligere. Så nu er der åben 3 timer før planlagt afgang.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *