Air India øger antal afgange til København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det indiske Star Alliance selskab Air India, øger det ugentlige antal afgange imellem København og Dehli.

Den 16. september startede Air India deres rute imellem København og Dehli. Siden da har Air India haft så meget success med ruten, at de vælger at indsætte en ugentlig afgang yderligere. Den ekstra afgang vil i lighed med de eksisterende tre, flyves med et Boeing 787-8 Dreamliner fly.

Du vil fra d. 11 maj kunne flyve imellem København og Dehli på både tirsdage, torsdage, fredage og lørdage. Fra Dehli kan du enten flyve videre ud på Air India’s indenrigs netværk, eller deres langrute netværk videre. Du kan selvfølgelig også have Dehli som destination for enten ferie, eller forretning – muligheder som Danskerne ser ud til at have taget til sig.

Air India har siden d. 16. august sidste år, fløjet tre gange ugentligt fra Stockholm, og disse dage har hidtil været forskudt af de danske afgange. Nu vil der dog være to afgange fra Skandinavien på fredage, hvilket betyder endnu bedre muligheder for at finde den billet der passer bedst, for de rejsende.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *