airBaltic starter Gran Canaria rute fra tre danske lufthavne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I går skrev vi at airBaltic startede en rute op mellem Gran Canaria og Aalborg Lufthavn. Men det viste sig at det ikke var det – airBaltic starter Gran Canaria rute fra i alt tre danske lufthavne. Udover Aalborg, så er det også til Billund og København.

En god nyhed i går fra airBaltic blev hurtigt til i alt tre gode rutenyheder. Som vi skrev i går, så meldte airBaltic ud at de starter en rute op mellem Gran Canaria og Aalborg og senere kom det frem at det også gælder Billund og København.

Det starter fra en kommende airBaltic base i Las Palmas Gran Canaria Airport, hvor flyselskabet så vil kunne udnytte deres kapacitet i vinterhalvåret til at flyve rejsende til den populære ferieø.

Basen på Gran Canarie vil have to fly af typen Airbus A220-300. Det er den eneste flytype, som airBaltic har i flåden. Der er plads til lige under 150 passagerer ombord.

Basen som airBaltic starter op vil også flyve til følgende andre destinationer:

  • Bergen
  • Oslo
  • Sandefjord-Torp
  • Tampere
  • Riga
  • Vilnius
  • Tallinn

Det er godt set af airBaltic at starter en vinterbase op på Gran Canaria. På den måde får de formodentlig en billigere produktion, da de generelle omkostninger er lavere, samt at de udnytter at Gran Canaria er en populær destination for mange i de nordiske lande.

Det bliver spændende at se billetpriserne når salget åbnes op her senere i juni.

Foto: Air Baltic A220-100 (YL-CSC) i Billund Airport (BLL) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *