airBaltic vendte i går retur til Aalborg Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som vi kunne fortælle i går vendte airBaltic tilbage til Aalborg Lufthavn. Comebacket til Aalborg sker efter 8år uden airBaltic operationer i det nordjyske.

Lettiske airBaltic vendte for første gang i 8 år retur til Nordjylland. Det sker efter at det lettiske luftfartsselskab i Juni, annoncerede at selskabet ville åbne skandinaviske ruter fra Las Palmas på Gran Canaria. airBaltic har basseret 2, af selskabets airbus A220 fly til formålet med de skandinaviske og baltiske ruter.

Selskabet oplyser i en pressemeddelelse fra Aalborg Lufthavn at selskabet er glade for at være tilbage i Aalborg Lufthavn med en rute til solrige Gran Canaria:

Martin Grauss = CEO hos airBaltic

Vi hos airBaltic er glade for at udvide vores tilbud i Danmark, vise en stærkere tilstedeværelse og nu forbinde Aalborg og vores sæsonbaserede base på Gran Canaria med direkte flyvninger. Med denne strategiske udvidelse håber vi at imødekomme den voksende efterspørgsel efter solrige feriedestinationer samt øge den forbindelse, airBaltic tilbyder i Nordeuropa og dermed give et bredere udvalg af rejsemuligheder for de lokale rejsende.

Også glæde hos Aalborg Lufthavn

Der var uden tvivl glæde at spore i Aalborg Lufthavn over airBaltics tilbagevenden, til den nordjyske lufthavn. Lufthavns direktør Niels Hemmingsen udtaler følgende i lufthavnens pressemeddelelse.

Niels Hemmingsen = Lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn

De Kanariske Øer, især Gran Canaria, er uden tvivl et af danskernes foretrukne rejsemål, når de ønsker at bytte de kolde danske vintermåneder ud med sol og varme. Den direkte rute med airBaltic, der tilbyder hele to ugentlige afgange til Gran Canaria, er derfor en spændende rejsemulighed. Danskere har nu større rejse-flexibilitet med mulighed for at nyde en forlænget weekend eller et længere ophold på denne dejlige ferieø. De kan enten selv booke fly og hotel eller bestille en samlet rejse ved de forskellige rejsebureauer, der blandt andet også benytter airBaltics afgange fra Aalborg.

Vi hos InsideFlyer ønsker airBaltic velkommen tilbage til Aalborg Lufthavn, og vi er kede af at Aalborg Lufthavn i denne omgang ikke inviterede presse til åbningen, grundet mandskabsmangel.

Dog var vi ombord på en anden aftenflyvning med Aalborg som destination, og her kunne vi se at lufthavnen fortsat var så glade for airBaltics tilbagevenden til det nordjyske, at de spanske flag stadigvæk prydede lufthavnens gate 7, ved midnatstid.

Aalborg lufthavns gate 7. Stadigvæk prydet af de spanske flag klokken 23.58, efter ankomst fra København på SK1225. Foto: André Jørgensen.

(Forsidefoto: Aalborg lufthavn PR)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *