Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Der er i øjeblikket Paris Air Show og der er tradition for at flyselskaber offentliggøre større ordre på denne og lignede events. I går kom nyheden om verdens største kommercielle flyordre til Airbus.
Det er det indiske flyselskab IndiGo som er bag en flyordre på hele 500 fly i Airbus A320 familien.
Udover at det er en kæmpeordre, så har IndiGo også bestilt hele 1.330 Airbus fly i alt.
Pieter Elbers, som er CEO i IndiGo og tidligere CEO i KLM siger:
Det er svært at overdrive betydningen af vores nye historiske ordre på 500 fly af Airbus A320 familien. En samlet ordrebog på godt 1.000 fly, der rækker frem til 2035, gør det muligt for IndiGo at fortsætte væksten.
Pieter Elbers, CEO i IndiGo
Denne nye ordre er aftalt til levering i perioden fra 2030 og frem til 2035.
Flyselskabet vokser enormt hurtigt, men følger Indien, da det har overhalet Kina i at være det mest folkerige land. Dermed vil efterspørgselen på at rejse indenrigs og udenrigs fortsat stige. Det er denne trend, som flyselskabet IndiGo forsøger at følge.
Indien investerer også meget i deres luftfart i disse år. Udover flyselskaberne har stort vokseværk, så bliver der også investeret meget i infrastrukturen som for eksempel lufthavnene.
Skriv et svar