American Airlines er ikke mere verdens største flyselskab

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Men hvem har så overtaget titlen? To selskaber kan begge hævde, at de har overtaget titlen, da der er forskellige måder at måle ”størst” på.

I andet kvartal 2019 omsatte Delta for 12,5 milliarder USD, mens American omsatte for 12 milliarder USD og United omsatte for 11,4 milliarder USD ifølge thepointsguy.com.

Til gengæld havde United den største kapacitet målt ved at flyve 73,2 milliarder ”available seat miles” (ASM) i andet kvartal. American fløj 72,3 milliarder ASM og Delta fulgte efter med 71,8 milliarder ASM.

American har været verdens største flyselskab siden de sluttede sig sammen med US Airways i 2013.

En af årsagerne til at American har mistet førertrøjen er, at de har haft 24 Boeing 737 MAX 8 stående på jorden siden marts.  United har ingen Boeing 737 MAX 8 i sin flåde, men har 14 Boeing 737 MAX 9 stående på jorden. Delta har slet ikke nogen Boeing 737 MAX i sin flåde.

Det bliver spændende at se, om American kan komme tilbage på førstepladsen, når deres 737 MAX 8 engang kommer i luften.

American stadig størst

En tredje måde at opgøre hvilket selskab der er størst, er ved at se på antallet af fly i flåden. Ifølge financesonline.com er American stadig suverænt størst med 1.494 fly, efterfulgt af Delta med 1.280 fly og United med 1.264 fly. Dernæst følger Southwest (683 fly), FedEx Express (634 fly), China Southern (423 fly), Lufthansa (401 fly), Air France (381 fly), Air Canada (354 fly) og på tiendepladsen China Eastern Airlines med349 fly.

Til sammenligning så har SAS 161 fly i sin flåde og Norwegian 109 fly.

Foto © American Airlines



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Lars siger

    Jvf. planespotters.net har SAS pt. 161 fly i flåden og de plejre at være rimelig hurtig til at opdater når fly bliver taget ud af drift eller bliver tilføjet flåden.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Lars,
      Tak for din kommentar. Tallet stiger hele tiden. Vi tog udgangspunkt i deres seneste finansielle rapport og derfor er det sikkert rigtigt at de er oppe på 161 fly nu. De har blandt andet fået deres nye A330 leveret for et par uger siden. Dertil er der 3 A320’ere som er sat til levering i juni/juli måned. Så tallet 161 passer nok godt.
      Mvh
      Redaktionen

  2. Lars siger

    De 161 er aktive fly. Planespotters er lidt langsomme til at opdater on order sektionen, men har her 4 A320 og 1 A350 listed som værende på vej. Andre tracking sites har allerede 6 A320 og 4 A350 på produktions listen. Den første A350 så iøvrigt dags lys for første gang for et par uger siden.
    Derudover forlod den gamle A340 flåden få dage efter at den nye A330 havde sin første revenue tur.

    Mig bekendt har SAS ikke nogen planer om at udvide deres fly flåde, men de er igang med en fornyelse, og der har de seneste par år været en tendens til at de i forår og sommer programmet modtager flere nye fly end de sender til skrotning. I efterår/vinter programmet vender det og de begynder at sende flere fly til skrotning end de modtager nye. De sidste par år har dette betydet et udsving på mellem 156-168 fly.

  3. Lars siger

    Jeg opdagede lige at jvf. et af de andre tracking sites, så er den anden A350 allerede på final assembly line. Hvis begge fly holder den normale produktions hastighed, så vil de blive leveret før SAS officielle leverings datoer.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Det lyder positivt – det vil bestemt glæde mange at de nye A350’ere kommer i drift 🙂 Del gerne opdateringer med os når du finder dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *