Anmeldelse: Air Canadas nye Signature Suite i Toronto International Airport

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er sjældent jeg bliver oprigtig glad for at besøge lounges. Ofte, og især da jeg rejser til USA, er det noget af en ligegyldig oplevelse, hvor det mest handler om at få sig en kop kaffe og måske noget frisk frugt inden man skal ud på en longhaul tur.

Men, der findes undtagelser og en af dem er den spritnye lounge eller Signature Suite som Air Canada kalder deres nye lounge som åbnede 1 december sidste år.

Min billet med AC (Air Canada) blev købt sidste år da der var tilbud på deres billetter og jeg stod og visdet jeg skulle til Seattle og hjem fra San Francisco så sprang jeg til og bestilte så jeg fløj hjem til København via Toronto på en business class billet, og netop den er adgangsbilletten ind til dette himmerige af en lounge. Kun internationale business rejsende med Air Canada har adgang til den, så glem alt om Star Alliance guldkort eller andre genveje – de findes ikke.

Indgangen til den nye Air Canada Signature Suite lounge i toronto.

Selve adgangen er som andre longes, man bydes velkommen, og derefter skifter det så momento, en personlig tjener kommer en i møde og man bliver spurgt om man ønsker at spise middag eller vil spise fra deres buffet.

Der er mange gode siddepladser i loungen.

 

Med en 5 timers overlay så var valget jo let, hvem kan sige nej til en middag, jeg var lidt usikker på om jeg selv skulle betale, men det viste sig at være ubegrundet, alt er inkluderet.

Shantel som min søde personlige servitrice hed var utrolig imødekommende og tålmodig, en menu blev præsenteret med tilhørende vine, alt lokalt eller så lokalt som det kunne blive. Og, da Toronto jo ligger ved nok den bedste vinregion Canada har, så var det en stor fornøjelse at se at næste alle de serverede vine kom derfra.

Menuen der blev valgt blev lavet i deres eget tilstødende lokale, som var så venlige at tillade mig at tage et hurtigt foto til artiklen.

Køkkennet som laver den gode mad til loungens gæster. Jeg fik lov til at kigge indefor og sige tak for mad.

Forretten var Foie Gras fra British Columbia med en Riesling fra Henry of Pelham, en af de absolut bedre producenter.

Forreten hvortil jeg fik den lokale Riesling.

Hovedretten var deres lammekoteletter i anledning af at det var påskesøndag, dertil en lokal Pinot Noir fra Tawse, igen en lokal producent fra Niagara Peninsula.

Hovedretten hvortil jeg fik et glas af en lokal Pinot Noir.

Desserten var en ristet ananas med granite, her fik jeg kaffe til, men savnde en af deres lokale ice-wines som området er så berømt for og som de laver så fremragende, Shantal fortalte at den måske kom på når de skiftede menu inden længe.

Desserten med ristet ananas.

Toiletterne var alle som de kalder det ”gender neutral” hvilket man kan tillade sig at gøre på et sted der holder et vist niveau og hvor personalet konstant holder hygienien i orden, ikke et ondt ord sagt om nogen.

Gode toiletforhold i den nye lounge.

Der var ikke blevet plads til et bruserrum, men adspurgt om dette forhold havde deres anden lounge i den internationale terminal en der kunne benyttes, absolut fair nok.

Der er ikke nogen TV i loungen da den er pin-pointed business travellers som ikke ser det alligevel, men oftest benytter lejligheden eller skal vi kalde det Suiten som et sted hvor man kan slappe af eller sidde roligt og få noget arbejde fra hånden.

Har man gæster med, eller rejser sammen med andre fra firmaet tilbyder de en særskilt rum hvor man kan spise sammen, et såkaldt private dining room, et meget generøst tilbud.

Mulighed for “private Dining” i loungen om der er flere som rejser sammen.

Buffetområdet var mere casual og her kan man hurtig få en god bid mad og samme udvalg af drikkevarer, egen professionel barrista maskine og et særdeles godt udvalg af cocktails er på menuen.

Buffetområdet med en udemærket buffet.
Siddepladser til spisning.

Alt i alt en fremragende oplevelse og i særklasse en restaurantoplevelse som nok ville udløse en BiB fra Michelin folkene, hvis de kom forbi.

en personlig hilsen fra personalet i loungen. En rigtigt fin gestus.

 

Denne artikel er skrevet af Kenneth K, som er en af InsideFlyer’s faste medlemmer. Han rejser tit til USA og denne gang prøve han noget nyt og tog med Air Canada.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Gode forhold
+ God mulighed for a la carte menu
+ Godt udvalg i buffet

Cons

- Ikke badeforhold i loungen, dertil skal du over i den anden lounge

Mad

Drikkevarer

Service

Loungeforhold

Generel Vurdering

Konklusion

Air Canada har med deres nye Signature Suite skabt en rigtig god loungeoplevelse for deres egne gæster i Business Class. Det gør den eksklusiv at der kun er adgang om du rejser internationalt i Air Canada Business Class.

Maden og drikkevarerne i loungen er af god kvalitet og hentes lokalt, hvor det er muligt.

Det samme gælder for servicen, hvor jeg ved dette besøg ikke kunne sætte fingeren på noget. Alt i alt var det top service jeg fik.

4.8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *