Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

På hjemrejsen fra Montréal til Billund, valgte jeg at flyve med Air France via Detroit. På den ene side fordi tiderne passede bedre, men også fordi jeg ville prøve deres Business Class produkt.

For at komme til Detroit fra Montréal, fløj jeg først med Delta i en CRJ900. Det var ikke meget at skrive hjem om, en hel almindelig flyvning i economy class. Jeg havde kun 50 minutter til at skifte fly. Heldigvis sad jeg foran i kabinen og var hurtig udenfor. Ankommet i terminalen, var boarding allerede startet. Det vil sige, det stod på skærmen. Air France flyet til Paris var i den anden side af terminalen og jeg skyndte mig igennem terminalen. Men ved ankomsten til gaten, viste det sig at boarding slet ikke var startet endnu på grund af en lille forsinkelse. Omkring et kvarter før planlagt afgangstid startede boardingprocessen. Det foregik temmelig smidig og snart sad vi i flyet.

Jeg fløj med en Airbus A340-300. A340 er storebror til A330 og kan genkendes på dens 4 motorer. Flyet var bygget i 1998 og jeg kunne godt mærke at jeg ikke fløj med det mest moderne fly i Air Frances flåde. Business Class er bygget i en 2-2-2 inddeling med sæder der ikke kan lægges helt flade, i modsatning til den nye Business Class, som vi har anmeldt tidligere.. Men det vidste jeg godt i forvejen. Jeg havde netop valgt denne afgang fordi flytypen stille og rolig bliver udfaset. Derudover var alternativerne fra Montréal ikke særlig attraktive. Jeg kunne flyve med KLM i en A330 med den gamle type Business Class sæder eller med Air France i en Boeing 777-300 i Caribbean udgaven, som heller ikke er toppen af poppen.

Ombord

Så det blev en A340-300. Jeg kan egentlig godt lide flytype, især på grund af de 4 motorer. Som sagt, er det ikke særlig moderne, men på trods af det, føles kabinen alligevel lettere chik. De hvide stole med hvide hovedpuder danner en fin kontrast med det mørkeblå betræk. Ved omborstigningen, lå der en bøjle på sædet til at hænge jakken på. Også et par hjemmesko ventede på mig. Meget opmærksom. Også puden så indbydende ud.

Da jeg satte mig i stolen, kunne jeg mærke at jeg alligevel var ret træt. Det var allerede kl. 21 og jeg kunne godt tænke mig noget at spise og lægge mig til at sove. Stewarden var meget venlig. Det var lidt af en overraskelse, indtil videre har jeg egentlig kun mødt sur eller uinteresseret personale hos Air France. De findes altså alligevel.

Jeg blev med det samme tilbudt champagne, som smagte fremragende. Og af meget bedre kvalitet end den der bliver tilbudt i Premium Economy. Der blev også uddelt amenity kits med diverse Clarins produkter. Et flot og luksuriøst sæt, sammenlignet med KLM. Stewarden tog bestillingen til aftensmaden og jeg udforskede underholdningssystemet.

Det er helt klart ikke højdepunktet at flyet. Skærmen er lille og opløsningen lav. Derudover er det trægt, ligesom på KLMs Boeing 747-400. Udvalget er heller ikke overvældende. Ofte er der kun ét afsnit af en serie tilgængeligt. Skærmen er så lille at underteksterne nærmest ikke kan læses. Men fordi det var en kort red-eye, gjorde det ikke det store.

Service

Forretten blev serveret hurtig efter afgang. Det var pudsigt at desserten og ostebordet blev serveret samtidig. Det blev sandsynligvis gjort for at gøre servicen hurtigere og passagerer dermed kunne sove mest mulig. Forretten, kammuslinger og parmaskinke med melon, skuffede i hvert fald ikke. Alt var friskt og smagte godt. Hovedretten derimod var mageløs. Simpelthen så mør, og delikat og fin smag. Nærmest som i en chik restaurant. Stewarden gjorde sit bedste at overbevise mig at prøve rødvinen til hovedretten, men jeg holdte mig til champagnen. Desserten, mangobavarois, var en ren fest for smagsløgene. Ostene var også fra den øverste hylde, som man kan forvente hos et fransk luftfartselskab.

Bunden var lagt og jeg var træt. Jeg lod sædet glide så langt ned som mulig og fik en næsten flad seng. I kombination med den fine dyne og dejlig pude, sov jeg som en isbjørn i vinterhi. Jeg vendte mig mod vinduet, lukkede øjnene og sov indenfor 2 minutter. Jeg har aldrig sovet bedre på et fly. Fantastisk! Jeg vågnede først efter kaptajnen havde startet indflyvningen til Paris. Jeg missede morgenmaden totalt og kan derfor heller ikke sige noget om det. Vi landede et kvarter senere, mens jeg endnu ikke helt var vågnet op. Jeg sov omkring 7 timer. Det er som Business Class skal være.

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Thijs Luyt fra vores søsterside Insideflyer.nl

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!