Anmeldelse: Courtyard Kaua’i Coconut Beach

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Kauai blev tredje stop på min lille Hawaii-rundrejse og mit ophold var henlagt til Courtyard Kaua’i Coconut Beach. Det er godt at Kauai i sig selv er en ubegribelig smuk ø, fordi farvevalget på dette hotel var til den dystre side!

Efterhånden som jeg kom rundt på Hawaii-øerne, undredes jeg mere og mere over, hvor lidt respekt hotel-bygherrer har haft for deres omgivelser. Dette Courtyard hotel var altså ingen undtagelse.

En ting er farvevalg, noget andet er en smule tanke for, at få dagslys ind i værelserne, så de kan fremstå lidt mere indbydende.

Indgangspartiet til hotellet

Beliggenhed

Hotellet ligger ved den lille by Kaapa, cirka 25 minutters kørsel syd for øen international lufthavn (LIH) og lidt tilbagetrukket i forhold til hovedvejen. Hotellet fungere rigtig godt som en base for at udforske Kauai: Hanalei Bay er cirka 45 minutter væk i bil og Waimea Canyon kan nås på 1-1½ time.

Fra den hesteskoformede hotelbygning har man intet sted længere end 150 meter ned til havet.

Check-in

Jeg måtte vente lidt på at blive tjekket ind, men herefter gik det ganske effektivt. Venligt og kompetent, men ikke megen øjenkontakt og det ødelægger lidt følelsen af, at føle sig velkommen som gæst!

Mit værelse og den lille balkon

Værelset

Mit værelse var rummeligt og ret mørkt. Igen undrede jeg mig over måden at bygge et hotel på – et rektangulært værelse med et smalt vinduesparti for enden. Skodderne kunne ikke åbnes mere end vist på billedet nedenfor. Det er selvsagt ikke meget dagslys du får ind på værelset.

Den lille balkon var underligt indeklemt og kunne med lidt god vilje rumme to voksne i de to stole der var til rådighed.

Den komfortable seng

Værelset var udstyret med en komfortabel King Size seng, et udmærket air condition anlæg som ikke støjede for meget, et stort fladskærms-TV, minibar og rigeligt med stikkontakter. Der manglede altså ikke noget. Alligevel fandt jeg mig aldrig helt til rette på dette værelse.  Der var meget mørkt og ikke særlig hyggeligt.

Mit værelse havde rigeligt med skabsplads og et fornuftigt arbejdsbord.

Arbejdsområde

Nogle af kvadratmetrerne fra selve værelset, kunne jeg godt have brugt ude på badeværelset. Det var ret småt. Det hele fungerede fint, men uanset om jeg skulle bruge toilettet eller i bad (som foregik i et badekar), så var jeg nødt til at lukke døren, så den ikke var i vejen.

Som det ses på billedet var rigeligt med håndklæder, en hårtørre og sæde, shampoo og balsam.

Det lille badeværelse

Restaurant og bar

Hotellet råder over en restaurant, Voyager Lanai, som servere mad morgen og aften. Jeg prøvede både morgen- og aftensmad fra deres a la carte kort og det jeg fik var veltillavet og rigeligt.

Det er også muligt at gå buffet-vejen. Også det så lækkert ud.

Restaurant – billede lånt på hotellets hjemmeside

Derudover findes der en bar / lounge ved navn Makai Lounge, som servere alt hvad hjertet kan begære udi drinks, øl og vin med mere. Flere gange om ugen er der live musik, quiz aften eller anden underholdning.

Faciliteter

Hotellets poolområde er relativt stort og åbent og ligger i forbindelse med restauranten og bare og med kig ud over Stillehavet.

Mellem pool og bar findes desuden er ildsted, som fungerede som et fint samlingspunkt for hotellets gæster om aftenen.

Det er også muligt at få spa-behandlinger i Pua Day Spa og hvis formen skal holdes ved lige, findes der også et lille fitnesscenter.

Stranden foran hotellet

Hotellet ligger som nævnt lige ud til havet. Stranden foran hotellet er dog ikke fantastisk at svømme fra. Mange steder skal du forcere koraller og klipper for at komme i vandet. Det er ikke helt ufarligt.

Stranden foran hotellet

Serviceniveau

Jeg blev langt hen ad vejen mødt af smilende ansatte på dette hotel, men jeg tænker ikke tilbage på servicen som mindeværdig eller ekstraordinær. Det virker rent ud sagt som om, at man ikke behøver at kæmpe for at få gæsterne til at komme.

Overordnet indtryk

Jeg ved ikke helt hvad der er med dette hotel! Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er sted jeg ville bo igen.

Egentlig havde jeg et rigtig fint ophold, min seng var behagelig, maden var god og hotellet er en god base for videre udforskning af Kauai. Der er bare et eller andet med de værelser, jeg ikke er fan af. Der kommer for lidt dagslys ind, og selvom jeg ikke tilbragte mange dagstimer på værelset, så var det alligevel noget jeg tænkte over.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- Beliggenhed (ved Kaapa)
- God mad
- God og stabil WIFI

Cons

- Svingende serviceniveau
- Mørkt værelse
- Ringe strand

Service

Lokation

Værelse

Features

Value

Generel Vurdering

Konklusion

Courtyard Kaua'i Coconut Beach gjorde det egentlig rigtig fint, men jeg bliver aldrig stor fan af de mørke værelser. På trods af en god beliggenhed, god mad og hyggelige fælles områder, så vil jeg overveje at kigge på et andet hotel, næste gang jeg kommer til Kauai.

3.6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *