Anmeldelse: Hyatt Andaz i Napa, Californien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Min historie med hotellet Andaz i Napa begynder tilbage i 2008, hvor jeg var godt i gang med at starte mit vinfirma op.

Selvfølgelig når man besøger vinområderne nord for San Francisco vil men gerne bo lokalt og selvom jeg dengang også gjorde brug af min adgang til den nærliggende Travis Airforce Base egen hotel på flybasen boede jeg ind imellem også på hotellet som dengang hed Avia.

Hotellets hovedindgang.

Nogle år senere købte Hyatt kæden hotellet og gjorde det til til en del af deres Andaz kæde, i dag fremstår det som et lille lokalt og eksklusivt hotel i Napa by som dengang ikke havde den samme tiltrækning af turister som det har i dag, dengang for nogle år siden ville de fleste op til Yountville eller St. Helena for at bo, men bystyret i selve Napa har brugt meget tid og penge på at  få byen op til den standard for at tiltrække de turister der kan og vil betale for luksusoplevelser.

Man bliver budt velkommen af deres valet service, hvis man kommer kørende til Napa og det gør man vi er jo i USA. Så glem alt om offentlig transport og i særdeleshed i Napa. Man kan også bare holde bag hotellet, der er en P-garage som fra level 1 og opefter er gratis at benytte døgnet rundt.

Velkommen til Andaz Napa.

Indenfor i hotellet bliver man budt velkommen på valig Andaz stil med en host der kommer en i møde, Andaz har som bekendt ingen check-in skranker.

Da jeg har et fornuftigt level i deres medlemskabs program får jeg en upgrade på værelset.

Velkomstbrev grundet min status i Hyatt.

Samme aften efter ankomst kommer en af deres hosts op på værelset med en lille tallerken med alskens lækkerier – on the hotel forståes, så føler man sig budt velkommen.

Desværre havde hotellet ikke nogen Club Lounge, så jeg kunne bruge en af de awards jeg havde så jeg kunne få gratis morgenmad.

Et alternativ er at man går ud af hotellet drejer til højre og fortsætter ned af  1. Streets, forbi Starbucks og over broen over til man når Oxbow Market, her ligger der en lille mexicanersted der hedder C Casa, og snupper man så morgenmaden med en kop kaffe og nyder udsigten over Napa River.

Værelset. Her ses soveværelset.
Værelset er af høj standard. Her er det stuen med pejs og sofa.
Værelset. Her er fuldt udrustet minibar.

Værelset var langt over standard hvad man ellers ser på hoteller i USA, badekar ved siden af sengen, pejs foran ens seng og TV i både soveafsnittet og i opholdsrummet, her skal man lige huske at fjernbetjeningen virker på begge fjernsyn, så det var lidt af et lotteri hvilket man tændte.

Andaz Napa får desværre dog ikke ros for deres adgang til pool, og det er nok en af deres absolut svageste led, de har ikke selv en men benytter sig af en tilstødende fitnesscenter som man også kan benytte. Jeg prøvede det en enkelt gang og det var faktisk så dårligt at i mine øjne burde Andaz heller lade være med at tilbyde den i stedet for. Klart skuffede og langt under deres neveau.

På den italienske restaurant Oenotri finder du Napa’s bedste pizzaer.

Overfor hotellet ligger en af mine absolut favorit restauranter i Napa, Oenotri. En lille italiener restaurant som laver dalens bedste pizzaer, og altid fuldbooket ved bordene, men ved baren er der ofte plads til få.

Cadet – en fin vinbar ligger lige over for hotellet.

På den anden side af vejen, gemt inde i en lille smøge ligger Cadet winebar, et hyggeligt lille sted som hurtig er blevet de lokale winemakers tilholdssted, hold øje med onsdagene der er der ofte et vineri på besøg som har deres vine med.

I nærheden af hotellet finder du Acumen, som er et venanset vineri med en dansker i spidsen. Jeg kan kun anbefale at besøge deres tastingroom.

Stadig på 1. Street og lige rundt om hjørnet af Cadet, ligger et tastingroom som jeg ikke kan anbefale nok, Acumen . Den er speciel da det er en dansker som laver vinene på deres vineri og som også engang imellem er at finde når der er events. Er du som dansker på besøg i Napa så tag forbi og spørg efter Henrik som han hedder, og forhør om han har tid til en rundtur i marken med jer. I så fald han har er det altid kutyme, at man efterfølgende selvfølgelig køber lidt af vineriets vine.

Lidt flere billeder fra hotellet og området:

Denne anmeldelse er lavet af vores aktive Kenneth K, som besøger mange Hyatt hoteller i årets løb. Han har også taget alle billederne.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Flot hotel der ligger meget centralt i selve Napa by
+ Servicen er i top, og der kæles om gæsterne
+ Hver aften er der en lille lokal vineri i receptionsområdet der står og skænker ud af deres vin og fortæller om den

Cons

- Desværre har hotellet ikke deres egen pool men benytter sig af en tilstødende fitnesscenter som er langt under standard.

Service

Beliggenhed

Værelse

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Et hotel jeg gerne besøger i Napa hvor prisniveauet generelt er højt grundet den store tiltrækning området har på turister, sæsonen strækker sig fra april og henimod slutningen af oktober måned.

Masser af spisesteder i nærheden og hvis turen går til nogle af de lokale vinerier og man ikke er sikker på at være i stand til efterfølgende at kunne køre så er både Uber og Lyft tilstede.

4.6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *