Anmeldelse: InterContinental London – The O2

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

InterContinental London The O2 er et godt og nyt hotel at overnatte på, hvis du for eksempel skal til koncert i O2 Arena. James fra vores engelske søsterside har testet hotellet.

Forleden tog jeg endnu en micro-ferie på hotel i London. Det er et koncept som jeg virkelig synes om, og det er sjov måde at bruge noget tid på i den by som man selv bor i. Indtil videre har jeg i år overnattet på Hilton Syon Park og Sofitel Terminal 5!

Næste tur var på InterContinental London The O2, af flere årsager. Det var lykkedes mig at få billetter til en Justin Bieber koncert blot ved hjælp af American Express points, og da jeg ikke er meget for store proppede undergrundsbaner osv. med 15.000 Beliebers der skal samme vej som mig, kom jeg i tanke om at der for nyligt var åbnet et InterContinental Hotel, lige ved siden af koncerten i O2 Arena – deraf navnet London – The O2.

img_0362-765x420

Fin pris for overnatning

Jeg bookede et værelse på samme aftenen som koncerten løb af stablen, ved at bruge 45.000 point, hvilket kun er 75 pct. af den normale pris for et InterContinental hotel. Jeg er ikke sikker på om der var en grund til den lave pris, men måske er det fordi hotellet er nyt, og at man derfor gerne vil have folk forbi. Og de 45.000 point var ikke engang en del af en speciel kampagne.

Jeg er Platinum Ambassador hos IHG og har det bedst med at sende en email på forhånd, hvis jeg har spørgsmål i forbindelse med en overnatning, vil sikre mig at min opgradering er gået igennem eller jeg har brug for sen check-out. Selvom det ikke er nødvendigt som sådan, så føler jeg at det gør processen ved tjek-in hurtigere.

Jeg ankom med toget til koncert-området, og jeg var glad for at se, at der var god skiltning til hotellet – også selvom de blot var midlertidige.

Men selve stien hen til hotellet var dårlig taget i betragtning af det luksushotel, som den førte hen til. Jeg talte med dørmanden ved hotellet, og han fortalte at hotellet ikke ejede jorden hvor stien gik på, og derfor ikke kunne gøre så meget ved forholdene der indtil videre.

1

Lidt over 15.00 var jeg på hotellet, og jeg kunne straks se, at der var mange i færd med at tjekke ind – tydeligvis overnattende i forbindelse med koncerten. Det betød, at medarbejderne ved check-in skranken var travlt beskæftigede, og selvom der var en dedikeret IHG Reward Club check-in, så skulle jeg fortsat stå i kø og gå til den første ledige skranke. Det var ikke noget stort problem, men det betød at vedkommende, som tjekkede mig ind måtte have noget ekstra information fra den specielle IHG Rewards-skranke.

Opgradering til Executive

Min Ambasador status gav mig en opgradering af værelset til et Executive Canary Wharf værelse og sen check-out kl. 16.00.

2

Jeg er ikke nødvendigvis sikker på, at udsigten kan hamle op med Eiffeltårnet, men værelset var et hjørneværelse med vinduer på siderne, hvilket gjorde værelset lyst og luftigt.

3

Der var en komfortabel seng, et skrivebord og en lænestol såvel som kaffemaskine. Lidt senere kom en forfriskning i form af frisk frugt og chokolade.

4

Badeværelset var stort, og der en god bruser og et full-size badekar.

5

En lille, men god detalje: Forseglingen rundt om bruserdøren sluttede helt tæt, så der ikke kom vand på gulvet udenfor brusekabinen.

6

Jeg havde på forhånd betalt for adgang til Club-loungen, eftersom morgenmad ikke var inkluderet i værelset. Morgenmad på hotellet er meget dyrt og ville have kostet 215 kroner pr. person. Derfor var prisen på 650 kroner samlet for os begge til Club-loungen en fin deal. Her kunne vi få morgenmad, drinks, snacks og andre lette forfriskninger i løbet af dagen.

Faciliteterne

Fitnessrummet ligger i spa-området. Det er virkelig flot og med mange forskellige maskiner og i top kvalitet.

7

Der var også et køleskab med vand samt masser af håndklæder.

8

Jeg dyrkede lidt motion og gik så tilbage til værelset før jeg lidt senere tog turen til Club-loungen for drinks og canapés.

9

Mellem 17.00 og 19.00 serveres der forskellige alkoholiske drikke. Herinblandt vin, øl og forskellige førsteklasses spiritusser.

10

Oplevelsen i Club-loungen var virkelig god, og servicepersonalet var meget venlige. Efter et par drinks måtte vi så afsted til vores ventende Bieber.

Lokaliteterne

Som du måske kan forestille dig, så betød hotellets placering, at vi nærmest på perfekt og hurtig vis kunne komme til O2 Arena. Vi fulgte en korridor bag ved hotellet som ledte os direkte til indgangen til O2.

11

Jeg var blevet fortalt at stien til arenaen skulle være overdækket, men det var ikke tilfældet. Så regnen kunne vi godt have været foruden – men det gik dog.

Vi havde en skøn aften til koncerten, og jeg er glad for at jeg havde booket et hotel så tæt på arrangementet – især på grund af at vi i løbet af ingen tid var tilbage på hotellet efter Bieber havde overstået sin syngen.

Vi tog elevatoren ned fra tredje etage til stueetagen og blev mødt af et hav af mennesker. Heldigvis for os skulle vi blot følge skiltet til venstre, der viste mod hotellet. Her skulle vi forbi en dørmand der kun lod folk med et nøglekort til hotellet komme forbi.

12

13

Maden

Næste dag stod vi op efter en god nats søvn, og vi satte kursen mod morgenmaden, der bestod af et udvalg af morgenmadsprodukter, frugt, koldt kød og kager.

14

Dertil kom en ret omfattende ala carte menu, som kokken lavede ud fra dine ønsker.

15

Vi valgte begge to noget fra menuen og begyndte så at vente. Efter 30 minutter gik jeg til en af tjenerne for at følge op på vores ordre, da den endnu ikke var dukket op.  Jeg fik at vide at der ville gå omkring syv minutter, men først efter et kvarter kom de ting vi havde bestilt. Oven i det kom tjeneren med noget andet end jeg havde bestilt, som jeg så sendte tilbage. Men på det tidspunkt gad vi ikke vente længere. Hvad der var meget skuffende, var, at der kun sad gæster ved tre andre borde. Selvom køkkenet også servicerer hovedrestauranten med morgenmad, så føler jeg, at personalet burde have gjort noget mere for i det mindste at holde os opdateret på vores ordrer.

Efter vores lidt skuffende morgenmad begav vi os til poolen for at få en lille svømmetur. Den var fin, og vi gjorde også brug af en damp-saunaen, før vi igen gik i motionscentret. Det var dog lidt skuffende her på andendagen, da der hverken var koldt vand eller håndklæder i modsætning til dagen før. Jeg fortalte det til servicepersonalet ved disken og spurgte efter noget vand. Det kom hun med, men fyldte i øvrigt hverken køleskab eller stakken med håndklæder.

Vi gik i bad og var så forbi Club-loungen endnu engang for at få noget the og en let frokost bestående af nogle sandwiches, en scone og et par softdrinks før vi tjekkede ud omkring kl. 15. Der fortalte jeg om min venten ved morgenbordet og som plaster på såret tilbød personalet mig 20 pct. reduktion i vores pris på adgangen til Club’en. Det var fair nok. Alt i alt et fint hotel.

 

Artiklen er oprindeligt udgivet på InsideFlyer.co.uk af “Mister Airmiles”



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Service

Placering

Værelse

Faciliteter

Value4Money

Generel Vurdering

Konklusion

Jeg nød mit ophold på InterContinental-London The O2. Hotellet er nyt og velplaceret i forhold til alle, der skal have en overnatning i forbindelse med koncerter i O2 Arena. I forhold til at være Ambassador, hvilket garanterer opgradering og sen tjek-ud, så var pengene til Club-loungen givet godt ud. Hvis du ankommer kl. 15. og checker ud kl. 16. den efterfølgende dag har du rig mulighed for at benytte de mange forskellige udbud af mad og drikke i loungen - De cirka 650 kroner pr. værelse er også givet godt ud. Især hvis det er den eneste udgift i forbindelse med overnatningen. Der er et Holiday Inn Express hotel i nærheden, men da det koster 35.000 point pr. nat, så vil jeg til enhver tid give de ekstra 10.000 point og bo på InterContinental i stedet.

4.5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *