Anmeldelse: På SAS Plus til New York fra Oslo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Jeg er netop kommet hjem efter en tur til New York. På vej til New York, havde jeg valgt at byde op en opgradering af min billet fra SAS go til SAS plus.
Jeg har tidligere fløjet til USA på både SAS Business samt Economy og dette var derfor første gang på SAS Plus.

Vi havde bestilt en tur til New York fra København via. Oslo, da dette gav bedst mening for vores rejse. Ved ankomst til Kastrup får vi dog af vide, at min kæreste pludselig ikke har nogen plads om bord på flyet til Oslo, da flyet er blevet byttet ud fra en A320 til en CRJ.

Da vi ikke har meget mere end en time fra ankomst til afgang i Oslo, begynder vi pludselig at blive lidt nervøse og vi får af vide i check-in, at det eneste vi kan gøre er, at stå i gaten når den åbner og håbe på, at han kan få en plads.

Våd og regnfuld boarding i CPH

Vi står derfor i gaten da den åbner og heldigvis var det ikke et problem med at få en ny plads. Dog var der mange andre problemer på denne afgang – nemlig bagage. Der var alt for meget håndbagage i forhold til plads om bord og dette tog pludselig meget længere tid end beregnet. Da vi som sagt kun havde en time, var vi en smule pressede på tid, men det hele gik heldigvis og vi kom afsted 15 min senere. Dette blev heldigvis indhentet i luften og vi kunne derfor komme mod den næste gate uden stress.

 

Check-in og boarding

Da vi allerede havde checket vores kufferter ind i Kastrup, benyttede vi os ikke af check-in i Oslo. Vi ankom til gaten i fin tid og fik et fint stempel med “docs OK”, inden vi kunne vise pas og komme ind i gaten.
Gaten var opdelt i to rum – et rum til dem der fløj på Economy og et rum til alle dem der fløj på SAS Plus, Business samt til kunder med Star Alliance Guld og Diamant. Da vi jo havde bestilt SAS plus fra Oslo, skulle vi derfor gå til højre. Her sad ikke mange mennesker og vi kunne derfor tage plads med udsigt til flyet. Efter blot 10 min ventetid åbnede de for ombordstigning og vi var nogen af de første om bord på flyet.

Kabine og komfort

Kabinen i SAS plus er med konfigurationen 2-3-2 og vi havde valgt sæde 24A og 24B. Det betød, at vi havde to sæder næsten helt forrest i SAS plus kabinen. Da boarding var færdigt, bemærkede vi hurtigt at der nok nærmere var flere tomme sæder end fyldte sæder.

Ikke mange mennesker om bord på PLUS

Sædet var godt og ben pladsen var god. Nu har jeg ikke jordens længste ben, men min kæreste var fint tilfreds med pladsen.
Ved ankomst til sædet lå der derudover en flaske vand, en pude, et tæppe, et lille amenity kit og et sæt høretelefoner.

Tid til take-off.. eller?

Nej.. Selvom alt så ud til at gå planmæssigt, så opstod der desværre alligevel problemer. På vej ud af gaten og ud mod banen, stoppede flyet pludseligt. Herefter blev der meddelt over højtalerne, at der var lidt problemer med den venstre motor….. Så vi måtte tilbage til gaten og have teknikerne til at kigge på flyet. Efter 1,5 time sagde de “go” for at vi kunne komme afsted, men da vejret sagde -5 grader udenfor, var motoren pludselig blevet kold og vi måtte derfor vente yderligere 20 min på at de var varmet op.

Anyway – vi kom afsted godt 2 timer forsinket og så kunne rejsen ellers begynde.

Underholdning

Underholdningsystemet om bord fungerede helt fint. Skærmen er dejlig stor med mulighed for at benytte både egne hovedtelefoner samt USB oplader. Systemet er opdateret med en masse nye film – jeg fik b.la. set Bohemian Rhapsody – en film som stadig kører i biograferne.
Når man flyver på PLUS, er der gratis WiFi og dette fungerede også fint – men jo længere udover vandet vi kom, jo svagere blev signalet. Dog fungerede det fint til at loade mails og tjekke messenger – hvorimod Snapchat og Instagram tog lidt længere tid.

Mad og service

Maden og servicen om bord, er et af de punkter der skuffede, desværre. Da vi var kommet i luften, startede serveringen af drikkevarer. Da jeg ikke har fløjet PLUS før, spurgte jeg derfor stewardessen hvad der var inkluderet på SAS plus. Hun blev nærmest irriteret over spørgsmålet og sagde, at jeg skulle ha’ kigget på menuen på skærmen inden hun kom, for hun havde altså ikke tid til at vente.. Fair nok – vi skal bare bede om to colaer og en øl – og sådan var resten af servicen om bord.. Bad man om noget, fik man sådan et halvt-irriteret svar tilbage og man fik lidt følelsen af, at man bare skulle tie stille.

Efter ca. 1,5 time i luften blev hovedretten serveret – og jeg må være ærligt at sige at jeg faktisk ikke har nogen idé om, hvad maden bestod af udover at man kunne vælge mellem fisk eller kød. Da fiskenretten bestod af torsk, valgte vi begge kød. Til forret blev der serveret rejer og kartoffelsalat som faktisk smagte ok. Til hovedret blev der serveret en form for kartoffelmos – med sennep i (og nok også lige lidt for meget til vores smag).. Normalt kan jeg godt lide stærk mad, men dette var så stærkt at det kunne mærkes i næsen og nærmest gjorde ondt. Det eneste man kunne smage i den ret var sennep og derfor var jeg ikke yderst begejstret. Desserten bestod af en kage som også var helt ok.

Det tog dog over en time at få bakkerne fjernet igen og det var ret irriterende at man skulle sidde med alt det i så lang tid. Så mange mennesker var vi altså heller ikke på plus – og dem der sad bagved var heller ikke helt tilfredse.

Ca. 2 timer før landing blev der igen serveret en let anretning i form af lidt salat, skinke, brød og en form for bulgur. Dette smagte egentlig også helt ok, dog en smule kedeligt uden den vilde smag.

Pris

Vi havde givet 2000 kr. pr person for en t/r via. Oslo til New York. Herefter bød vi 15010 point hver på en opgradering fra Go til Plus. Denne gik igennem ca. 48 timer før afgang.

Om det var det værd – det ved jeg faktisk ikke. Sæderne og komforten var god, men servicen var desværre ikke noget at råbe hurra af. Vi fløj Economy hjem og her var både service og mad langt bedre – ja sæderne og pladsen var selvfølgelig ikke det samme, men oplevelsen var en del bedre i og med at personalet faktisk smilede og gav sig tid til at svare på spørgsmål.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ God benplads
+ Gode sæder
+ Wifi fungerede fint
+ Underholdningsystemet var godt opdateret

Cons

- Servicen om bord
- Hovedretten

Service

Komfort

Pris

Underholdning

Wifi

Mad

Generel Vurdering

Konklusion

Turen til New York var fin, men jeg synes desværre ikke der er så meget der skiller PLUS og Economy ad. Sæderne og pladsen er bedre på plus, men jeg havde forventet serviceniveauet var en del bedre. Service betyder meget for mig og derfor synes jeg også det var ærligt, at det var så dårligt i forhold til hvad man kender det.
Underholdningsystemet og WiFi virkede som det skulle og man følte sig fint underholdt turen igennem.
Prismæssigt så er 15010 point pr. person ikke meget, men jeg havde nok hellere sparet de point og så fløjet economy hele vejen - og det er lidt synd når PLUS bør være et langt bedre produkt.

3.7

Kommentarer

  1. Steen Dyrstad siger

    Det er SAS Crew i en nødeskal – sure, tvære og irritable. Sådan er det desværre 2/3 af alle ture med SAS 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *