Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Jeg skulle på en forlænget weekend til London med familien. Valget af flyselskab faldt på Norwegian, da jeg kunne konvertere de CashPoints jeg havde på min Norwegian Reward konto til 3 gratis returbilletter med bagage. Dette gjorde at vi kunne bruge lidt ekstra på hotelregningen.
En fredag var det tid til afgang. Af praktiske grunde valgte vi en afgang lige over frokost. Det var primært fordi at vi så ville undgå ”rush hour” perioden i sikkerheds- og paskontrollen. En ting, som gør rejse med familien noget lettere og dermed en bedre start på ferien.
I lufthavnen
Vi kom ud til Københavns Lufthavn og jeg havde forudbestilt parkeringen i god tid i forvejen. Dermed fik vi også mulighed for at parkere på en af de p-pladser, som ligger tæt ved terminal 3. Dette bliver dejligt når vi kommer hjem sent søndag aften og efter kort tid kunne sidde i bilen på vej hjem.
Vi havde valgt at tjekke et stykke bagage ind og efter at have registreret vores pas og bekræftet sædevalget, så kom vores bagage tag og boarding kort ud af selvbetjeningsautomaten. Derefter over til bagage drop området, hvor vi helt selv kunne skanne vores trolley og sende den afsted. Igen uden nogen ventetid. Som forventet var der heller ikke nogen kø i sikkerhedskontrollen. Vi var igennem på og sod i tax-free området efter små 10 minutter.
Fruen ville gerne have lidt tid til at kigge på butikkerne – så jeg fulgte stille og roligt efter. Det blev dog vores 4-årige, som mistede tålmodigheden og mente at vi nu skulle ud og se nogle fly og ikke shoppe mere. Så afsted med os til paskontrollen. Der var igen ikke nogen ventetid og selvom alle pas skulle kontrolleres grundet de nye pasregler for rejser ud af Schengen (og dermed til England), så var det tydeligt at det at rejse midt på dagen gør rejseoplevelsen bedre.
Boarding
Vi skulle afsted fra gate C26 og derfor kun en kortere gåtur. I gaten fandt vi en plads ved vinduet, så både faren og sønnen kunne kigge ud og se nogle fly inden afgangen. Boardingen begyndte og vi kom hurtigt ombord. En af de ting, som jeg godt kunne savne er at der laves pre-boarding for de som har behov for lidt ekstra hjælp, såsom gangbesværet eller børnefamilier. Det giver altid lidt uro og kaos at alle bare boarder på samme tid. Da jeg var klar over dette, så stillede vi os klar lige før at det blev annonceret at boardingen ville starter. Dermed fik vi lov til at være blandt de første ombord og kunne derfor få plads til vores medbragte bagage lige ved vores plads.
Norwegian boarder både forrest og bagerst, så sidder du i den bagerste del af flyet, så vil du blive bedt om at bruge den bagerste indgang. Så derfor sker boarding ganske hurtigt – selv om flyet er fyldt.
Selve flyveturen
Vi forlod København i henhold til tidstabellen og kaptajnen oplyste at turen til London Gatwick ville tage os 1 time og 45 minutter.
Da kaptajnen kort efter slukkede for skiltet med sikkerhedsbæltet, så gik kabinepersonalet i gang med at uddele menukort og gøre klar til servicen.
En service, som var uden de store overraskelser. Det blev gjort med smil på læben og hurtig betjening. På den korte tur til London blev der købt lidt at drikke og ligesom rejsen betalt med mit Bank Norwegian VISA kort, således at jeg optjener CashPoints til at købe en ny rejse med senere via min Norwegian Reward konto.
Resten af turen var uden de store begivenheder og da internettet ikke virkede på turen, var den medbragte iPad fuldt med film og spil noget som sikrede at sønnen blev underholdt og gav lidt ro til forældrene.
Frank siger
Det var da godt at i ikke blev forsinket, eller flyet blev aflyst. Var dette sket, vil du have oplevet hvorfor de gamle netværksselskaber er lidt dyre (når man tager alle udgifter til bagage, sædevalg, mad etc. med) end discount selskaberne.
Jeg har haft mine 3 ture med Norwegian. Første, sidste og eneste. Hjemtur fra USA blev aflyst, og vi fik at vide at der ikke var plads på andre fly før 3 dage senere. Heldigvis var det en forretnings rejse, så vores TA ombookede os til SAS og tog sig af diskutionen med Norwegian vedr. godgørelse for ekstra udgifter etc.
Efter denne tur blev Norwegian black listet i vores firma. De håndøre man spare ved at flyve med dem, er mistet flere gange ved en aflysning som ovenstående.
Sådan kan man jo være så uheldig. Jeg flyver med Norwegian 20-25 gange om året, både indenrigs, korte ruter og langdistance, og har aldrig haft større problemer end lidt småforsinkelser. Det har jeg også haft med netværksselskaberne. Hvis jeg kan vælge mellem et netværksselskab og Norwegian, samme pris, vælger jeg Norwegian pga klart bedre fordelsprogram og langt bedre og nyere fly. Og så elsker jeg deres Dreamliner inflight system med bestilling af mad, drikke osv fra skærmen. Det er effektivt og sikrer at man ikke bliver vækket 5 gange i løbet af en flyvetur af insisterende stewardesser med ligegyldig mad.
Jeg tror ikke at Norwegian har flere forsinkelser eller aflysninger end andre selskaber. Det er da heller ikke derfor de er blevet black listet. De er blevet black listet fordi at når det går galt for dem, så går det virkeligt galt. Netværks selskaberne ombooker automatisk alle passager til alternative router, hvad enten det er deres egne eller fra andre selskaber. Det gør Norwegian ikke, og dermed bliver en forsinkelse som kunne reduceres til et par timer hurtigt til dage.
Når man tager alle ekstra omkostningerne til mad, bagage, sæde etc. med i beregningen, så er Norwegian ikke længere meget billigere end et gammeldags netværks selskab. Det er muligt at deres deamliner er bedre end SAS’s 17 år gamle Airbus, men så er det heller ikke værre. Det er ikke en parameter som tæller meget hos mig.
Servicen hos SAS medgiver jeg gerne kan være bedre, men jeg har aldrig oplevet at de vækker nogen for at server mad medmindre man har bedt om det. Det samme er tilfældet hos Thai, Lufthansa, Singapore og andre af de store gamle netværks selskaber.
Vedr. fordels program, så kender jeg ikke detaljerne i Norwegian’s, men hos SAS har jeg prioritet under boarding opgradering etc, I USA kan jeg ændre connection fly gratis og jeg har prioritet på standby pladser, opgradering etc., jeg har gratis gold lounge adgang i samtlige lufthavne i hele verden som har en Star Alliance gold lounge. Ingen af de fordele findes i Norwegian’s program såvidt jeg ved.