Anmeldelse: SAS Plus på en tur mellem Stockholm og Los Angeles

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er et stykke tid siden jeg har prøvet SAS plus af på en af langruterne. Men jeg fik chancen på en tur mellem Stockholm og Los Angeles efter min pointopgradering gik igennem før afgang. Læs med hvordan jeg oplevede turen med SAS.

Afgangen fra Stockholm er skemalagt til klokken 09:50 og derfor skulle jeg tidligt op den fredag morgen for at nå mit fly klokken 07:20 ud af København. Det ville give mig godt 1½ times tid til at nå den 3 år gamle Airbus A330 (med registreringsnummer: LN-RKS), som skulle tage mig og små 200 andre passagere til Los Angeles. 1½ time er rigeligt til at skifte i Stockholm Arlanda lufthavnen. Ofte behøver du ikke mere end 30 minutter, men det er rart med en god tidsbuffer i tilfælde af forsinkelse ud af København.

Vel ankommet til Stockholm tog jeg et hurtigt besøg i SAS loungen for lige at få lidt morgenmad og lidt at drikke. SAS har servering af både mad og drikke efter afgangen, men der ville gå et par timer endnu, så derfor var det rart lige at få lidt at spise.

Med en times tid til afgang gik jeg mod gaten. I Stockholm afgår de oversøiske fly fra F-gatene og det er en gåtur på 10-15 minutter (inklusiv paskontrollen). Så dette skal man lige have i baghovedet hvis du besøger SAS loungen inden afgang.

Boardingen

I gaten kom crewet hurtigt og alle brikkerne var der til at vi kunne komme afsted mod Los Angeles til tiden. Selve starten af boardingen trak lidt ud, men da jeg fik at vide at der var under 200 passagere med dagens afgang, så ville boardingen ikke tage lang tid. Vi endte med at lave push back 10 minutter efter den planlagte tid, men grundet gode vejrforhold, så fortalte kaptajnen at vi ville ankomme omkring 40 minutter før tidstabellen.

Boarding gate i Stockholm Arlanda. Foto: Henrik Olsen

Stockholm er ikke en så travl lufthavn på dette tidspunkt og derfor tog det ikke lang tid før vi havde taxiet ud til startbanen og var i luften.

SAS Airbus A330 (LN-RKS). Foto: Henrik Olsen

Vel i luften og på vej mod vores march højde, fortalte purseren om dagens service. Blandt andet om menuen og de to forskellige valgmuligheder og så den, lidt mærkelige ting, at de opfordre at du ved første servering af drikkevarer bestiller ”alt” hvad du skal have til både pre-dinner drinks og drikkevare til maden. Dette kan give et ganske fyldt bord og det er der reelt ikke plads til. Men SAS holder fast i dette lidt mærkelige setup. Og det holder ikke alligevel, da de også kan hjælpe dig med drikkevarer ”on request”.

Pre-Dinner drinks samt drikkevarer til maden skal bestilles samtidig. Foto: Henrik Olsen

Jeg fik bestilt mig en ”omgang” og fik en Bloody Mary med Mikkellers Vodka & Hops, Mikkellers IPA øl og så en Coke Zero.

Førsteserveringen

Efterfølgende blev der gjort klar til at starte serveringen af hovedmåltidet. Du kunne vælge imellem en gryderet med kartoffelmos eller en fiskeret bestående af torsk med flødesauce – også med kartoffelmos.

Hovedmåltidet i SAS Plus. Foto: Henrik Olsen

Jeg valgte torsken, som desværre viste sig at have fået for meget i genopvarmningen og derfor var ganske tør. Til gengæld var bønnerne total udkogte. Det undre mig forsat at der ikke kan komme bedre kvalitet og ensartethed i det med at klargøre disse retter i flyet. Jeg ved jo det kan lade sig gøre, da det i Business Class og First Class godt kan gøres ordentlig (der bliver tingene dog ikke genopvarmet sammen, men hver for sig. Dette må også kunne gøres i Premium Economy og Economy for den sags skyld. Det vil forhøje kvaliteten markant uden at øge omkostninger væsentligt.

Jeg forsætte på ølsporet i dag og tog mig en ny gang Mikkeller øl til maden.

Der gik igen lidt for lang tid inden bakken blev samlet sammen, men da jeg havde en plads fri ved siden af mig gjorde det ikke så meget, men ellers er det lidt irriterende at sidde med sin bakke og vente på at den samles ind. Man sidder trods alt lidt låst i stolen med bordet nede og kan ikke rigtigt noget før bakken er væk.

Midten af flyvningen

Da bakken var fjernet begyndte den stille del af turen. Det er det lange midterstykke, hvor folk enten ser film eller serier eller tager jeg en lur. Jeg satte mig til at arbejde og internettet virkede på de fleste dele af turen rimeligt. Jeg kunne ikke streame noget, men sagtens sende og modtage mails, samt kommunikere via Messenger eller WhatsApp. Så jeg fik lavet det arbejde jeg havde planlagt og fik sendt det afsted via mail inden mine kollegaer gik hjem og holdte weekend.

Jeg fik også set en enkelt film, men med et totalt udvalg på kun 59 film er det begrænset udvalg på et ellers godt og moderne underholdningssystem.

Filmudvalget er meget begrænset på det ellers moderne underholdningssystem SAS har installeret. Foto: Henrik Olsen

Besætningen på turen var flinke og smilene under serveringerne, men jeg syntes at de igen kørte det lidt for meget ”på rutinen” og det føltes som om at tingene skete lidt for skemalagt. Derfor var turerne igennem kabinen med vand eller opsamling af affald også noget der ikke skete så tit i løbet af midterstykket af turen. Hvis jeg henvendte mig via serviceknappen eller gik ned i bagerste galley, så var der ingen problem og igen serviceminded og smilene. Lidt ærgeligt med den forskel for det påvirker den samlede oplevelse.

Polarrulle med ost var eneste valgmulighed. Foto: Henrik Olsen

Med godt 4 timer tilbage af flyvningen blev vi tilbudt en polarrulle. Jeg kunne kun vælge imellem en polarrulle med ost eller noget frugt. Også her har veganer trenden slået sig igennem, da selv polarrullen har fået stemplet ”Lacto Vegetarian”.

Andenserveringen

Et par timer før ankomst startede andenserveringen.

Andenserveringen inden landingen i Los Angeles. Foto: Henrik Olsen

Der blev serveret en lille bakke, hvorpå der var en tallerken med 2 skiver roastbeef, grøn salat, kartofler og rå gulerødder. Der var varme boller og valgfrie drikkevarer til.

Det var en ganske udemærket servering med god smag. Eneste som undre lidt var de rå gulerødder. De kunne godt have været lidt mere al dente for at passe lidt bedre til kartoflerne. Men alt i alt ganske hæderligt.

Ankomsten

Vi holdte farten på hele turen og derfor landede vi også før tid. Det betød at vi kom før en Boeing 747 fra KLM og en Airbus A380 fra Lufthansa. Dette hjalp med at der ikke var nogen særlig kø selve immigrationen. Dette kan ellers tage lang tid – ja helt op til 1-2 timer i de mest ekstreme tilfælde. Så at slippe fra flyet og ud til fortorvet på under 30 minutter er noget jeg blev helt glad for.

Udsigten over Los Angeles kort før landingen. Foto: Henrik Olsen

En veloverstået tur var slut og jeg kunne begynde at nyde weekenden i Los Angeles. Dog ville den blive påvirket af nogle brænde som var startede lidt tidligere på ugen.

Overblik

Pros

+ God plads i SAS Plus på alle rækker
+ Gratis drikkevarer på hele flyvningen
+ God kvalitet i maden - dog ærgeligt med tilbedredningen af fisken
+ Servicen skete med et smil

Cons

- Wifi er for langsomt til at bruge til andet end beskeder og mails
- For ringe udvalg af film og serier
- Ingen valgfri snacks er et minus, f. eks. skal du betale for chips
- Besætningen skal passe på med at køre på "autopilot"

Komfort

Mad og Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

SAS Plus er et godt produkt på de fleste områder. Sæderne er gode med fin benplads. Især første række har lidt ekstra benplads.

Servicen og cateringen var lige over middel. Du fik smil og god service under hovedmåltiderne, men der gik til tider lidt for meget "autopilot" i det. Men du lander med maven fuld og har haft muligheder for at få det og drikke du ønsker. Dog er det et minus at der forsat er lidt discount i det, når du skal betale for chips og chokolade. Derimod er drikkevarer gratis på hele turen.

Underholdningssystemet er godt, men med ringe indhold. Wifi er tæt på ubrugeligt til andet end beskeder i f. eks. WhatsApp. Dette kunne trænge til en opgradering.

Da min billet oprindeligt var en SAS Go til 2.700,- for en returbillet, og jeg opgraderede udturen via point auktionen til SAS Plus for lidt over 15.000 EuroBonus point, så må man sige at Value 4 Money var ganske fair.

3.8

Kommentarer

  1. Flemming Skonberg siger

    Henrik Olsen skriver fængende og relevant om denne rejse, men hvor er det dog synd, at der ikke læses korrektur inden artiklen publiceres. Det giver et ganske forkert indtryk. at der mangler ord, nutids-r osv.
    Venlig hilsen
    The Grammar Nazi

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Flemming,
      Tak for din feedback. Det er godt med den kritik og vi skal prøve at gøre det bedre på grammatikken for at gøre det samlede indtryk bedre.
      Hilsen
      Henrik – InsideFlyer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *