Anmeldelse: Star Alliance Lounge i Rom (FCO)

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Stor, flot, stilren lounge med mad og drikke i topkvalitet

Udsigt fra loungen
Udsigt fra Star Alliance Lounge i Rom (FCO) (Foto: John Christensen)

Star Alliance loungen er placeret på etagen over D-gates og er nem at finde. Fra loungen er en fin udsigt over en stor del af lufthavnen, men desværre er man nødt til at rejse sig, da vinduernes nederste kant er ca. 1 meter over gulvet. Lidt besynderligt at man ikke har ladet dem gå helt ned til gulvet.

Lounge view
Flot stilren Star Alliance Lounge (Foto: John Christensen)
Loungens morgenmad
Morgenmad i Star Alliance lounge i Rom (Foto: John Christensen)

Ankom til loungen 11:30, hvor jeg blev modtaget af et par værtinder, som scannede mig ind på få sekunder. Trods tidspunktet var man lige på nippet til et fjerne morgenmaden og gøre klar til frokost.

Loungens rødvine
Loungens udvalg af rødvine (Foto: John Christensen)

Så jeg valgte at vente, fik mig et udmærket glas rødvin og loggede på loungens wi-fi, som var relativt hurtigt.

Udvalg af pasta
Pasta med bacon og ost, Pasta med Gorgonzola og svampe samt Penne all’ Arrabbiata (Foto: John Christrensen)
Bruschetta og pizzaer
Udvalg af Bruschetta og Pizzaer (Foto: John Christensen)

Frokosten bestod af et bredt udvalg af især italienske specialiteter som f.eks. prosciutto crudo, salami, oste og mange andre lækkerier samt pizza i flere varianter, som laves i loungens eget pizza bageri. Jeg prøvede så mange forskellige retter, det var mig muligt, og jeg må sige, at alt var frisk tilberedt og smagte fortræffeligt, som sad jeg på en bedre italiensk restaurant.

Loungens pizzaria
Loungens eget pizza køkken. Friskere bliver det ikke. (Foto: John Christensen)
Buffet
Flot stilrent miljø (Foto: John Christensen)

Herudover havde loungen en række køleskabe med sodavand og øl samt en betjent bar, hvor man kunne hente vin, drinks og forskellige typer kaffe.

Baren i Star Alliance loungen i Rom
Loungens bar (Foto: John Christensen)

Efter maden nød jeg en Aperol Spitz og en kop espresso serveret fra baren.

Stilrene toiletter
Stilrene toiletter
Stilrene toiletter med masser af plads (Fotos: John Christensen)

Toiletterne er noget større og flottere end det SAS f.eks. tilbyder i deres lounge i København, og de blev konstant rengjorte.

Lounge view
Lounge view (Foto: John Christensen)

Overblik

Pros

+ Stilren lys lounge
+ Stor udvalg af mad og drikke
+ Hurtig wi-fi
+ Smilende og behageligt personale
+ Konstant rengøring af toiletter

Cons

- Dårlige udsigtsforhold, når man sidder i loungen

Mad og drikke

Faciliteter

Komfort

Plads

Generel Vurdering

Konklusion

Det var en fornøjelse for mig og måske lidt uventet i Italien, at besøge en så flot en lounge med alt, hvad en rejsende har brug for.

4.8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *