Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
(InsideFlyer var inviteret af Singapore Airlines på denne tur. InsideFlyer har ikke har fået noget vederlag for artiklen og at alle meninger og holdninger er journalistens egne)
Scoot er en del af Singapore Airlines gruppen og er deres lavprisselskab. Scoot flyver både de korte og lange ruter i Asien, men også til Athen og Berlin i Europa. Vi prøvede det på en tur fra Bangkok’s Don Muang lufthavn og til Singapore Changi i ScootBiz kabinen.
Da Scoot sikkert for mange ikke er så kendt, så lad os først starte lidt med at kigge lidt på hvad Scoot tilbyder deres kunder som rejser i ScootBiz og hvorfor det faktisk kan være et ganske godt alternativ for mange.
Scoot beskriver selv fordelene som at du får mere for mindre og det passer ganske godt. Scoot flyver som dedikeret lavprisselskab, og der tages penge for selv muligheden for at oplade din telefon, hvis du rejser på de billigste billetter.
På deres premium produkt ScootBiz som vi testede, er det med en del ekstra fordele, hvor det større sæde, lidt mad/drikke ombord og ekstra bagage bestemt skaber en værdi.
Du kan se en oversigt over de centrale fordele ved ScootBiz her:
Når der tages højde for prisen for en flybillet med konkurrende selskaber i deres økonomi klassen, så kan du faktisk ofte kunne købe ScootBiz for ikke så meget ekstra. Vi kigger på priserne længere nede i denne anmeldelse.
Turen til lufthavnen
Som nævnt benytter Scoot Don Muang lufthavnen i Bangkok. Det er den gamle lufthavn som ligger nord for byen. Der skal beregnes cirka den samme transporttid til Don Muang som til Suvarnabhumi. Så jeg regnede med en tur på mellem 45-60 minutter. Trafikken denne formiddag var let og det tog kun 45 minutter at komme ud til lufthavnen.
Check-in i Don Muang
Efter at have betalt for taxaen var det med at finde den rigtige check-in skranke. Jeg havde været i Don Muang før og vidste at det godt kunne være en ganske travl lufthavn grundet de mange afgange for lavprisselskaberne. Dette viste sig også at være korrekt i dag, men primært omkring området for Air Asia. I den del som Scoot bruger, var der faktisk ikke særligt mange mennesker.
Så jeg kom hurtigt til skranken og fik mit boarding kort og sat et bagage tag på min kuffert.
En ting som er lidt anderledes er, at du ikke afleverer din kuffert ved selve check-in skranken. Den ska du lige bære hen til en bagageskanner og så derfra blev den så sendt videre i systemet.
Selve paskontrol og security tog ikke lang tid og var ganske effektivt. Så efter godt 15 minutter, så stod jeg inde i selve terminalen.
Ventetiden før boarding og selve boarding proceduren
Jeg var i god tid i lufthavnen og da ScootBiz ikke giver nogle fordele i lufthavnen såsom adgang til en lounge, hvilket er ganske rimeligt når der tages højde for prisen på billetten. Jeg overvejde om jeg skulle betale mig for at få adgang til en af de forskellige lounger som der var i lufthavnen.
Jeg valgte dog at finde en restaurant i stedet for, da jeg efterhånden var blevet ganske sulten og en valget faldt på en japansk restaurant.
Jeg fik både en gang tempura og sushi. Begge var gode og der var rigeligt, da der kom ris og miso suppe ved siden af.
På vejen ud til gaten kom jeg forbi tax-free området. Det var ganske stort, så det var åbenbart “big business”.
Det sås også på at der var helt 12 skranker, hvor du kunne hente det tax-free du nu havde købt.
Vejret var ikke det bedste i Bangkok denne dag. Det var regnvejr og da jeg ankom til lufthavnen begyndte det også at lyne og tordne.
Jeg fik taget et billede af vejret. Som det ses på billedet, så var der gang i både starter og landinger, men lynet slog ned i baggrunden. Jeg tænkte om det ville forsinke os, men efter en halv times tid, så stoppede det og regnede kun en let.
Boarding
Da boarding skulle til at starte ved gate 26, så kiggede jeg lidt efter hvor prioritetsboardingen var.
Det var ikke klart og skiltene var det ikke til at blive kloge af. Trods der var masser af Scoot ansatte i gaten, så jeg spurgte efter det og fik at vide at jeg blot skulle stille mig op i køen ved “Joiners B” rækken. Så det gjorde jeg.
Da boardingen startede 5 minutter efter, så blev der åbnet op for begge sider af skranken. Så ingen reel prioritetsboarding – i hvert fald ikke tydeligt for mig.
Jeg kom ret hurtigt ind og fandt min plads i Scootbiz kabinen.
ScootBiz kabinen
Selve ScootBiz sædet ligner meget hvad Norwegian også tilbyder på deres Boeing 787 Dreamliners. Så en reel Business Class kabine er det ikke. Det er nok mere passende at kalde det en Premium Economy, hvis det skal være sammenlignligt. Reelt hvis du til denne lave pris, og det faktum at Scoot er et lavprisselskab, havde forventet dig et fully flat Business Class sæde, så havde du nok forventet dig for meget og været lidt for optimistisk.
Det er ganske god plads i sædet og du rammer ikke lige sædet foran dig med dine knæ. Med en afstand på 96 centimeter kan de fleste være tilfredse. Eneste ting som på en længere flyvning, som mellem Berlin og Singapore, så ville det være rart at sædet kunne ligges lidt længere ned. Det ville øge komforten væsentlig og gøre det bedre at sove i sædet på en over 10 timer lang flyvetur. Men på denne korte tur på godt 2 timers tid, var det ikke et problem.
Selve ScootBiz kabinen består af 3 rækker med konfigurationen 2-3-2. I alt er der 21 sæder i kabinen.
Lidt ekstra komfort kan du få, hvis du vælger første række. Der undgår du at der er nogle som ligger deres sæde ned.
Som nævnt tidligere, så ville det have været rart om sædet kunne ligges lidt længere ned. Det ville gøre det muligt at finde en lidt bedre hvileposition. Selve fodskammelen brugte jeg heller ikke, da den var lille og ikke passede til min højde. Jeg måtte bøje mine ben, hvis jeg skulle kunne bruge den.
Overall vil jeg sige til prisen, så var det svært ikke at være rimelig tilfreds med sædet.
ScootTV og WiFi
Der er ikke nogen TV skærm tilgængelig. Alt foregår via ScootTV appen, som du skal huske at have downloadet inden afgang. Dette blev også tydeligt forklaret af besætningen ombord inden at vi forlod gaten. ScootTV var inkluderet i prisen og vi fik udleveret en voucher til at kunne se serier eller film gratis. For rejsende i økonomi klassen ville det koste 11 US dollars at kunne se film og TV på hele flyvningen – uanset længden.
Læs mere om det indhold, som ScootTV tilbyder her.
Du kunne også benytte dig af WiFi ombord. Det var ikke inkluderet i prisen og det kostede fra 4,99 US dollars for den billigste pakke med 20 Mb og op til 29,99 US dollars for store pakke der giver dig 200 Mb. Dette er priser hvis du køber det på forhånd. Det er en anelse dyrere hvis du køber det ombord på flyet.
Så det er en ganske dyr fornøjelse at benytte WiFi og især fordi der også i den store pakke er en maks grænse. Der kunne det godt have være “unlimited”. Ellers vil du kunne skulle købe flere pakker, hvis du er i luften på en 10 timers flyvning.
Der var til hvert sæde strømudtag, således at du kunne sikre dig at du ikke løb tør for strøm mens du bruger ScootTV appen.
Mad, drikke og servicen ombord
En af de ting, som jeg var ganske nysgerrig på at prøve var selve cateringen ombord. Før afrejsen havde jeg valgt hvilket måltid jeg gerne ville have. Jeg havde valgt noget ud fra standard menuen, da dette var hvad som var inklusivt i billettens pris og dermed give en mere præcis anmeldelse af hvad du får for pengene.
Scoot har et noget omfattende menukort og på deres hjemmeside. Så du kan helt sikkert finde noget som vil spise.
Lige før starten fik vi udleveret noget vand, hvilket var en rar ting, da man grundet varmen og fugtigheden var blevet lidt tørstig.
Da vi var kommet i luften kom besætningen rundt og spurgte hvad jeg ville drikke til maden. Der var en valgfri drikkevare inkluderet i menuen.
Jeg havde på forhånd valgt en gang Nasi Lemak og trods den lidt discountagtige indpakning, så smagte det ganske rimeligt. Med en Rittersport til dessert, så var jeg ikke sulten da vi landede i Singapore.
Prischeck
Vores tur i ScootBiz fra Bangkok og til Singapore kan købes kan købes til 765,- kroner, hvilket må siges at være en ganske fair pris for billetten, som jo inkluderer ting som bagage, et måltid mad, en valgfri drikkevare og den ekstra plads i sædet. Så bestemt et produkt som du bør overveje – især hvis du skal flyve intra-Asia eller måske helt til f. eks. Australien
Et kig på andre flyselskaber på samme rute viser priser på mellem 2.500,- og helt op til 5.000,- kroner.
Andre artikler på denne rejse
- Anmeldelse: Singapore Airlines Business Class fra København og til Singapore (Boeing 777-300ER)
- Anmeldelse: Singapore Airlines SilverKris lounge (Singapore Changi Terminal 3)r
Skriv et svar