Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
For at fuldføre min status challenge til United MileagePlus Premier Gold skulle jeg flyve 12.500 miles med United Airlines. I oktober 2016 fandt jeg en returbillet til Panama via Newark og Houston som ville give mig nok point. I toget på vej til lufthavnen i Amsterdam, blev jeg overrasket af en email fra United. Jeg var opgraderet til Business Class fra Newark til Panama City.
Jeg ankom til Newark med en lille forsinkelse og skulle derefter igennem paskontrollen. Jeg havde kort forinden anskaffet et erhvervspas med 64 sider efter mit forrige pas allerede efter 3,5 var fyldt op! Efter de sædvanlige sikkerhedsspørgsmål fik jeg denne gang uden problemer lov at komme ind i USA.
United Club
Eftersom jeg skulle flyve Business Class til Panama City, havde jeg adgang til United Club loungen på Newark lufthavnen. Det havde jeg egentlig i forvejen gennem min Star Alliance Gold medlemskab på en rejse ud ad USA. Jeg havde forinden læst at jeg ikke skulle sætte mine forventninger for høje. Fordi jeg kun havde kort tid og fordi der var mange mennesker i loungen, har jeg ikke taget nogen billeder. Jeg kunne nærmest ikke finde et sted at sidde, for ikke at tale om et stikkontakt til at lade min iPad… Der var heller ikke meget at spise. Jeg fik dog en god vin og lidt nødder, og besluttede mig for at sætte mig i baren for at vente til ombordstigning startede.
Om bord
Flyvningen ville blive udført med en ret ny Boeing 737-900. Som Business Class passager var jeg en af de første ombord. Jeg skulle derfor ikke vente længe ved gaten og om bord blev jeg ønsket hjerteligt velkommen af personalet. Jeg havde sæde 4K. Heldigvis flyver man i USA med rigtig Business Class sæder og ikke standard Economy Class sæder med blokeret midtersædet, som i Europa.
Man sidder fint i disse Business Class sæder. Derudover er der rigeligt med benplads.
Efter jeg sætte mig, blev jeg spurgt om jeg ville have noget at drikke. Jeg kunne vælge mellem appelsinjuice og vand, og jeg vælte juicen. Den blev serveret i et plastikkrus. Ingen alkohol inden flyet var i luften.
Mindre forsinkelse
Boarding forløb ikke helt gnidningsfri. Flyet var helt fyldt op og jeg kunne se at passagerer i Economy Class ikke kunne finde plads til deres håndbagage. På engelsk og spansk blev passagerene over højtalerne bedt om at placere små stykker bagage under stolen foran og kun bruge bagagebakkerne til de store stykker. Efter de sidste stykker indchecket bagage blev læsset, kunne vi tage afsted i retning af Panama.
Efter kabinepersonalet gennemførste sikkerhedsinstruktionerne, kunne vi forlade en regnfuld Newark.
Efter vi kom op i luften og skiltet ‘fasten seat belt’ blev slukket, prøvede jeg at stille min stol i en mere komfortabel position. I modsætning ti mange andre Business Class sæder på langdistancefly, var der ikke mange mulige positioner. Gardinet mellem Business Class og Economy Class blev trukket for og varme håndklæder blev delt ud.
Derefter kom personalet forbi med menukortene. Kortene var trykt på begge sider, på engelsk og spansk.
Forplejning ombord
For at komme i den rette kulinariske humør, valgte jeg oksekød med caribisk ris og salat. Som aperitif valgte jeg et glas champagne, hvortil der blev serveret varme nødder.
Derefter tog det ikke lang tid før maden blev serveret. Oksekødet smagte rigtig godt og passede godt til salaten. Også den caribiske ris smagt fremragende.
Efter hovedretten var det tid til dessert. Der var kun én valgmulighed: Raspberry Brulée Cheesecake. Den var rigtig lækker.
Efter desserten blev bordet ryddet af og jeg blev pænt spurgt om jeg ville have noget mere at drikke. ‘Another champagne Mr. Boer?”. Ja, selvfølgelig! Der blev også delt immigrationsformularer ud.
Jeg havde med vilje valgt en stol på højre side af flyet eftersom jeg godt kan lide at se solnedgangen fra luften. På visse tidspunkter er det helt mørkt på den ene side af flyet mens solen går ned på den anden side. Det giver også nogle flotte billeder.
Med et glas champagne i hånden, stirrede jeg ud ad vinduet indtil solen var helt forsvunden. Derefter valgte jeg at udforske underholdningssystemet, som bød på tilpas underholdning for flyvningen til Panama. Skærmen var ikke ret stor, men større end dem man normalt finder i Economy Class.
Efter en flyvning på omkring 6 timer var det allerede mørkt da vi landede på Aeropuerto Internacional de Tocumen. Jeg takkede kabinepersonalet for en behagelig rejse og forlod flyet. Jeg med det samme kunne mærke at jeg var ankommet til et varmt land.
Konklusion
På toget til lufthavnen fik jeg en god overraskelse at jeg var opgraderet til Business Class på flyvningen fra Newark til Panama City. United Club lounge på Newark lufthavnen var en skuffelse på grund af travlheden og det minimale udvalg af mad. Sædekomforten og maden i Business Class på denne flyvning med United Airlines var helt i orden. Jeg vil nok ikke stemple United’s Business Class som verdensbedste, men jeg var nu alligevel glad for min opgradering. Især fordi man hos United skal betale for mad ombord på alle rejser indenfor Nordamerika.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Goffe de Boer fra vores søsterside Insideflyer.nl
Skriv et svar