Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
InsideFlyer ser på et velafprøvet Business Class produkt fra et af Europas bedst scorende luftfartsselskaber.
Både blandt kunder og i sin egen selvforståelse er Swiss International Air Lines den naturlige arvtager fra det hedengangne Swissair, der nød anerkendelse som et af verdens bedste luftfartsselskaber. Og ingen tvivl: Swiss, der er et 100% datterselskab af Lufthansa, bestræber sig på at følge trop. Der er stil over Swiss, og der er stil over Swiss’ interkontinentale business class, som InsideFlyer oplevede på en flyvning fra Zürich til San Francisco. Men som altid startede det hele på jorden.
Før start – “Godt begyndt…”
Indtjekning havde vi lagt bag os allerede i Billund og tilslutningsflyvningen med Lufthansa og Helvetic forløb som normalt på europæiske kortdistance-ruter. Ikke ophissende, men helt OK. Og rejser man fra store dele af Jylland, er rejsetiden til Zürich ikke længere end en togrejse til København. Så vi springer direkte til udgangspunktet: Zürichs Kloten lufthavn. Og lad os sige det med det samme: Flyskifte i den elegante Kloten lufthavn er en visuel fornøjelse, ikke mindst når man sammenholder den med Kastrup lufthavns rodebutik. Det er forresten også en akustisk oplevelse. Under den korte togrejse i det førerløse tog, der bringer passagererne til Terminal E, hvorfra Swiss interkont-afgange finder sted, oplever man i glimt både Heidi, kobjældeklang og et hyggeligt “muuuuh”, inden man sendes videre med et “auf Wiederluege’. Knastør, underspillet schweizisk humor, der fremkalder smil hos selv den mest udmattede og stressede passager. Da vi har tre timers ventetid, tager vi ophold i E-terminalens Senator Lounge på øverste etage. Den er internationalt kendt, er smukt indrettet og byder naturligvis på alt kulinarisk, som hjertet kan begære, tilberedt her og nu og efter ønske. Hvilken forskel til den slidte “SAS Guldstue” i CPH. Med bragende solskin tilbringer vi tiden på den lange, åbne terrasse (Business Class loungen har en tilsvarende) med frit udsyn til de startende fly og en kold Hendricks GT i glasset. Og så er tiden med ét gået og boarding kan begynde.
Kaos i Schweiz?
Kaos og Schweiz er ikke to begreber, man normalt bringer sammen, så her følger dagens overraskelse: Som alle frequent travellers vil vide, er det normalt med en seperat kontrol af rejsedokumenter før afgang til USA. Også ved LX-38 er der ingen undtagelse, men de mobile pulte, hvor kontrollen foregår er opstillet på den fjerne side af gaten (faktisk næmere den næsste gate). Men ikke alle er erfarne flypassagerer. Især uerfarne rejsende opdager slet ikke pultene og slår sig bare ned i venteområdet omkring gaten. Derved kompliceres boarding-processen unødigt, hvilket ikke mindst de stakkels Swiss medarbejdere, trods “heroisk” indsats, må bøde for. Føj dertil, at akustikken i Terminal E er så dårlig, at det er svært at forstå højtaler-meddelelser selv på kort afstand, og man har opskriften på sammenstimlen og begyndende kaos. Hvad der altså burde have været en vel organiseret boarding, ender med at blive en omgang rod. Unødvendigt og ikke fornøjeligt.
I sæde 10A
For denne artikels forfatter har en “Upper Deck plads” på en B747 altid været en særlig oplevelse, men hos Swiss er typen en Boeing 777. Den er populær blandt luftartsselskaberne, men forekommer mig at være verdens mest kedelige fly med akkurat så megen charme som et københavnsk S-tog. Nuvel, vi flyver trods alt C-Class, så efter en priority-boarding finder jeg min plads på sæde 10A – en vinduesplads altså – og kan begynde at indrette mig i min celle. Celle? Business Class produktet har jo undergået en række transformationer, siden det blev indført, først af Qantas i 1979 og i 1981 med SAS som pionér i Europa, og dagens trend er en celleopdeling, som skal sikre en privatsfære for den enkelte rejsende. Rejser man alene, kan det være fint, rejser man som par, er det måske ikke idéelt. Konfigurationen hos Swiss er skiftevis 2 sæder og 1 sæde i vinduesrækken, sidstnævne somme tider omtalt som “tronstolen”.
Der er mange forskellige designløsninger i spil hos de forskellige luftfartsselskaber – også indenfor Lufthansa-gruppen – men den aktuelle Swiss indretning er ikke for folk med klaustrofobi. Det er måske lidt af et paradoks: Man har den plads, man skal bruge, men man kan samtidig godt føle sig lidt indeklemt. Måske forstærkes denne følelse af Swiss’ særlige “boksartige design”. For mig står det klart, at man i udvikling af flysæder og indretning langt fra er nået til vejs ende. Derfor bliver det også interessant at følge Lufthansas nye Allegris-koncept, der er på vej. Men når det er sagt, finder man naturligvis alt, hvad man skal bruge i og omkring sit sæde på Swiss Business Class: tæppe, pude, amenity kit, hovedtelefoner, knapper til indstilling af lie-flat sædet, betjening af IFE, læselampe, USB-port osv., osv., foruden plads til alle sine store og små ting – fra trolleyen til brillerne. Så med et glas velkomst-champagne i hånden kan jeg, som sagt, “settle down” i min celle – min base for de kommende 11-timer.
I luften
Starten fra bane 16 forløber til tiden, og servicen starter hurtigt derefter med en veloplagt og opmærksom kabinebesætning. Efter en aperitif med lidt “knabberzeug” – nødder – følger maden. Menukortet for dagens flyvning indeholder to forretter, fire hovedretter, derefter et udvalg af oste og dessert af citron- og kokoskage med mangokompot. Denne kronikør valgte de marinerede asparges med Miso- og Gochujang-sauce som forret og okseragout som hovedret. Og ja, det kan faktisk lade sig gøre at servere velsmagende mad i 10.000 højde! Selv ikke på Business Class en absolut selvfølge, men Swiss klarer det. Well done!
Når det bliver ledsaget af et glas Duval-Leroy champagne til forretten og en veltempereret 2018 Rioja fra Bodega Izadi, er det svært at være utilfreds. Og skulle der stadig være ønsker, er der ingen mangel på div. digestifs som ledsager til kaffen eller teen. Lad det også være nævnt, at Swiss som alternativ til det fulde program tilbyder “Casual Dining” med en forret og en hovedret plus ostetallerken, serveret efter ønske efter den store serveringsrunde. Har sulten altså ikke meldt sig kort efter starten eller er man optaget med f.eks. mødereferater eller andet papirarbejde, kan man altså stadig nyde godt af det kulinariske tilbud på et senere tidspunkt.
Således tilfredsstillet er det tid at se på underholdningsprogrammet, som Swiss har sammensat. Det er righoldigt, hvad angår film, men beskedent på musiksiden, og det skuffer denne artikels forfatter, der har brugt mange timers ro på lange flyrejser til at lytte til spændende kunstnere. Men helt overordnet må man sige, at Swiss’ IFE tilbud er godkendt. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor vigtigt dette overhovedet er. Kundesegmentet, der vælger Business Class, er tit erhvervsrejsende, som vælger at arbejde under rejsen, og for hvem den ekstra plads og muligheden for at få en fornuftig søvn er langt vigtigere end at se den nyeste blockbuster.
Så mens flyet passerer over Grønland er tiden kommet til en lille lur. Altså trykkes knappen i bund og sædet forvandles til en lige, vandret flade, som dog ikke må ses som en rigtig seng. Fladen er smal og relativt hård, men man kan ligge på den og strække sig ud, hvad ikke skal underkendes. I forhold til de nuværende Lufthansa sæder forekommer Swiss’ at være en smule mere bekvemme, men forskellen er marginal.
Før landing: Hvor bliver maden af?
Før ankomsten følger ved de fleste luftfartsselskaber endnu en serveringsrunde, oftest dog mindre yppig end den første efter starten. Her bryder Swiss traditionen. I stedet for den anden runde har Swiss under hele flyvningen under betegnelsen “Bistro” et à la Carte tilbud med lette retter, sandwiches og andet godt, såsom frugtsalat og Mövenpick-is. Om det i sidste ende er en bedre løsning, må enhver afgøre for sig selv, men det skal da nævnes, at andre selskaber også tilbyder spiseligt under hele turen, uden at man har droppet, hvad der vel effektivt er det traditionelle “skrub-af” måltid.
Og mens man funderer over det, dukker San Francisco-bugten op og flyet klargøres til landing. Så hvordan falder bedømmelsen ud?
Forsidefoto: Swiss B777 på vej mod start fra Zürichs lufthavn. Foto: BongoPlanes
Skriv et svar