Apollo flyver direkte til Krabi denne vinter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Sommerferien er kun lige skudt i gang. Men for mange danskere er den lille sommerpause også en god undskyldning for at tage rejsekikkerten frem og kigge ud i vinterferiehorisonten. Her er Thailand en vaskeægte dansker-favorit, når der skal sand mellem tæerne og sol på næsetippen over vinteren. Apollo flyver denne vinter direkte til Krabi i Thailand og har hele tre afgange ugentligt for at følge med efterspørgslen.

Gæstfrihed, store smil og ren paradis-idyl er noget af det, der kendetegner Thailand som rejsedestination. Og det er åbenbart noget, som mange danskere gerne rejser langt for at være en del af. I hvert tilfælde er Thailand blevet en fast favoritdestination om vinteren blandt mange danskere.

Thailand byder da også på godt vejr og et fantastisk køkken året rundt. Men særligt om vinteren, hvor alt er mørkt og koldt og surt herhjemme, er Thailand noget, som rykker.

Af samme årsag tilbyder Apollo denne vinter også hele tre ugentlige flyvninger, heraf en direkte, til thailandske Krabi. Og salget af pladserne går pt stærkt.

Stor efterspørgsel på vinter-Thailand

Fra november til slutningen af marts har Apollo således tre afgange fra København til Krabi. Hver fredag med en direkte flyvning i samarbejde med Norwegian, samt hver lørdag og søndag med et enkelt stop undervejs, hvor flyvningen foregår i samarbejde med Thai Airways samt Qatar Airways, der netop er kåret til et af verdens bedste flyselskaber.

Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo fortæller:

Vi oplever allerede nu meget stor efterspørgsel på Thailand som vinterdestination. Faktisk er flere afgange til bl.a. Krabi allerede tæt på udsolgt, selvom vi har tre ugentlige flyvninger, og der endnu skal vendes en del kalenderblade, førend vi rammer vinteren. De direkte flyvninger til Krabi er naturligvis lidt af et tilløbsstykke. Men har man ikke noget imod en lille mellemlanding til at strække ben, så er der yderligere to flyvninger fra København.

Rolige Krabi – et hit til vinterrejsen

Blandt de vinterrejsende til Thailand er særligt området omkring Krabi populært. Mens fx Phuket tiltrækker rejsende hele året rundt, så trækker Krabi primært i vintersæsonen, hvor det ikke regner nær så meget, som man kan opleve i sommermånederne.

Glenn Bisgaard forsætter:

Krabi i sig selv er absolut et besøg værd, og vi har mange gengangere på destinationen. Men provinsen giver også adgang til at rejse videre, hvis man vil udnytte rejsen til at opleve mere af Thailand – fx rolige Ao Nang, den stille fiskerby Klong Muang eller i kombination med paradisstrandene på Koh Lanta. Uanset så er Krabi en meget rolig destination, hvilket mange danskere trives rigtigt godt i.

Blandt de populære resorts i Krabi denne vinter er bl.a. Krabi Tipa Resort, der tilbyder storfamilieværelser med plads til op til fem gæster; det 4-stjernede spa-resort Deevana Plaza; Crown Lanta Spa & Resort med havudsigt i Koh Lanta samt det miljøvenlige resort Pakasai Resort, der byder på lokal og økologisk mad, og som derudover er et Apollo Mondo Enjoy hotel.

Ud over Krabi tilbyder Apollo også rejser til Phuket samt Bangkok hele vintersæsonen.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *