Qatar Airways køber 18 Gulfstream-fly til en værdi af en milliard dollar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er tvilsomt om nogen af os nogensinde kommer til at sætte vores ben i disse fly. De som har et rejsebudget lidt over det normale kan i imidlertid glæde sig over at Qatar Airways nu øger Qatar Executive-flåden med 18 nye Gulfstream-fly.

Aftalen blev underskrevet under en ceremoni i Det Hvide Hus forrige uge, hvor også USAs præsident Donald Trump var til stede. Ordren har en værdi på over én milliard amerikanske dollar og omfatter 14 Gulfstream G650ER og fire Gulfstream G500. Flyene skal indsættes i Qatar Executives hurtigt voksende flåde som i dag består af seks G650ER og fire G500ER.

Qatar Airways er meget glade for at have underskrevet denne historiske aftale med Gulfstream. Vi fortsætter med at styrke vores corporate jet-afdeling, Qatar Executive, og denne satsning gør det muligt for os at tilbyde skræddersyede luksusrejser til endnu flere rejsende, siger administrerende direktør i Qatar Airways, Mr. Akbar Al Baker.

Når almindelig First Class føles som Economy

Qatar Executive har været kunde hos Gulfstream siden oktober 2014. Selskabet var den gang lanceringskunde for den helt nye G500, som en del af en større aftale som også inkluderede G650ER. Siden den gang har Qatar Executive gradvist øget sine Gulfstream-ordrer. Den seneste ordre til en værdi af over én milliard er en del af selskabets ambition om at tilbyde Gulfstream over hele verden.

Som verdens største ejer-operatør af G650ER tilbyder Qatar Executive en luksuriøs seng for de som ønsker at sove komfortabelt under flyturen, med bluetooth hovedtelefoner og privat skærm. Kabinen kan deles op for at give passagerene fuldstændig privatliv.

Qatar Executive driver for tiden en flåde med 18 topmoderne private jetfly. Flåden består i dag af seks Gulfstream G650ER, fire Guldstream G500, tre Bombardier Challenger 605, fire Global 5000 og én Global XRS.

Vi tager gerne en prøvetur hvis muligheden skulle byde sig!

Først bragt af Martin på vores norske søster site.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *