Apollo introducerer hele fem nye Apollo Mondo hoteller den kommende sommer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Antallet af Apollo Mondo hoteller og resorts stiger endnu engang med den kommende sommerrejsesæson. Siden Mondo-konceptet blev udtænkt hos Apollo i 2014 og til nu, er antallet af tilbud under Mondo-paraplyen i forvejen steget fra to og til intet mindre end 76 hoteller.

Til sommer kommer der foreløbigt fem nye til. Blandt andet kan Apollo-rejsende se frem til et Apollo Mondo Family på Zakynthos samt et Apollo Mondo Selected i Alanya. Flere Mondo-projekter er dog allerede i støbeskeen.

Det hele begyndte i 2014 med en idé og en række gode inputs fra Apollos egne rejsende omkring, hvad de efterspurgte, når de skulle holde ferie. Siden er Apollo Mondo blevet en stor succes hos Apollo, og to hoteller i 2014 er blevet til intet mindre end 76 Apollo Mondo hoteller og resorts i 2018.

For den kommende sommersæson lancerer Apollo nu foreløbigt yderligere fem Apollo Mondo hoteller på fem forskellige destinationer. Fælles for dem alle er, at det er hoteller med høj tilfredshed blandt gæsterne, et bredt udvalg af faciliteter, en god beliggenhed på eller tæt på stranden samt, at hotellerne kun kan bestilles gennem Apollo.

Tre nye Mondo-muligheder til familier

Blandt nyhederne er bl.a. tre nye Apollo Mondo Family, som henvender sig specifikt til rejsende familier.

Det er hoteller med familievenlige aktiviteter, hvor der er plads til alle – uanset alder. Desuden giver Apollo Mondo Family mulighed for at være del af Club Polly & Mino, som er Apollos børneklub, og som frem til 15. december kan tilkøbes til blot 1 kr.

Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo forklarer:

Vi har hele tiden fokus på at udvikle vores Apollo Mondo-koncept, fordi det ganske enkelt er det, vores gæster vil have. Det var gæsterne, der i sin tid fortalte os, hvad de ønskede af deres ferie, og vi har siden blot pareret ordre og holdt fast, fordi de fleste af vores gæster altså vil have ferie-koncepter, som er skræddersyet til dem – hvad enten de rejser som par, med små børn eller noget tredje. Det betyder også, at vi hele tiden udvider vores Mondo-udbud for at følge med efterspørgslen. For når gæsterne en gang har oplevet en Mondo-ferie, så er det også i vid udstrækning det, de vil have næste gang.

De nye Apollo Mondo Family tæller bl.a. det 4-stjernede Tsilivi Beach på Zakynthos i Grækenland, som i øjeblikket totalrenoveres, så det er klar til at åbne dørene for Apollos gæster til sommersæsonen. Her vil bl.a. kunne tilbydes svømmeskole, gratis træningstimer samt Apollos populære Mondo Coffee kaffe- og juicebar.

På Cypern vil et andet Apollo Mondo Family herudover åbne direkte på stranden, når det 4-stjernede Malama Beach Holiday Village slår dørene op. På Malama Beach vil man, udover de faste Apollo Mondo Family faciliteter, bl.a. kunne nyde et alsidigt all inclusive-koncept, og altså derudover nærmest bogstavelig talt bo på midt på stranden.

Nyt Selected for Feinschmeckere i Alanya

Blandt Apollo Mondo-nyhederne er derudover det 4+-stjernede Apollo Mondo Selected hotel Gold Island i Alanya, som udover en generelt meget høj standard også bl.a. tilbyder all inclusive, egen sandstrand samt morgenyoga og muligheden for en alt i alt meget bekvem ferie.

Udover de allerede velkendte Apollo Mondo-koncepter, der tæller Apollo Mondo Family, Apollo Mondo Duo, Apollo Mondo Selected, Apollo Mondo Enjoy, barsler Apollo desuden med endnu et Apollo Mondo-koncept, som tager udgangspunkt i inputs fra de rejsende.

Glenn Bisgaard afslutter med:

Nogle af de helt nye Apollo Mondo hoteller kan vi allerede løfte sløret for nu. Andre er i støbeskeen, og Apollo Mondo er på den måde evigt foranderligt. Men vi brygger på et helt nyt Mondo-koncept, som, vi ved, vores gæster vil elske, og som vi forhåbentligt snart kan løfte sløret for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *