Apollo lancerer rejser for singler

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Apollo har netop lanceret Apollo Solo. Konceptet henvender sig til solorejsende, med eller uden børn, der gerne vil holde ferie uden at betale for et værelse for to voksne.

Antal husstande med én voksen har været støt stigende i årevis. Ifølge Danmarks Statistik var der således i 2018 knap 1.2 mio. singler, der bor alene eller sammen med deres børn.

Trods den store andel af danskere, der bor alene, er udbuddet af pakkerejser til denne målgruppe meget begrænset. Derfor øger Apollo nu deres udbud af solorejse med det nye koncept Apollo Solo.

Det nye Apollo Solo-koncept er således skræddersyet til singler og andre, der bor alene. Både dem med og uden børn og dem, som gerne vil dase eller være aktive. Apollo Solo indeholder nemlig tre forskellige koncepter: Apollo Mondo Family Solo, Apollo Mondo Solo og Apollo Sports Solo. Alle skræddersyet til den singlerejsende. Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo forklarer:

Vi har længe oplevet en stor efterspørgsel efter singlerejser, og vi ser, at danskernes rejsemønstre og livsstil i øvrigt forandres til at blive mere selvstændige. Mange flere efterspørger rejseeventyr på egen hånd – ikke nødvendigvis for at være alene men for på egen hånd at opleve nye kulturer, nye oplevelser og nye mennesker. Deraf konceptet Apollo Solo.

Solohoteller i udvalgte sommeruger

Det nye koncept bliver allerede rullet ud i dag og dermed lige i tide til at bestille en sommerferie på egen hånd. Det vil sige, at en række koncepthoteller laves om til solo-hoteller i udvalgte uger over sommeren.

En stribe hoteller tilbyder således Apollo Mondo Family Solo. Mens voksenhoteller, der også kendes som Apollo Mondo Duo, bliver til Apollo Mondo Solo, og Apollo Sport bliver til Apollo Sports Solo i disse uger.

Det betyder også, at der i Solo-ugerne vil være sammensat programmer og sociale sammenkomster til dem, der rejser alene. Heriblandt vinsmagning, solnedgangspicnic, yoga, træning, middage og andre former for sociale events.

Færre tillæg for solorejsende
I kølvandet på Apollo Solo har Apollo herudover arbejdet på at reducere antallet af tillæg, som ellers er kutyme, hvis man rejser som ene voksen, på en række af deres øvrige hoteller. Det betyder, at gebyret for eneværelse er enten fjernet eller sænket betydeligt på flere Apollo-hoteller denne sommer.

Heriblandt er hoteller, som fx henvender sig til aleneforældre, der rejser med et teenagebarn eller med et par mindre børn, så disse grupper kan nyde godt af en bedre pris, end de er vant til, i løbet af hele sommersæsonen.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *