Apollo tilbyder rejser til Bali ud af Aalborg Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

De Kanariske Øer topper stadig listen over de mest populære destinationer fra Aalborg i vintermånederne. Men i år får klassikerne hård konkurrence fra det spanske fastland – og så kan nordjyderne desuden glæde sig til vinter på Bali.

Ovenpå adskillige vintre præget af rejserestriktioner og pandemi ligger verden endelig for vores fødder igen. Hos Apollo betyder det blandt andet et ekstra bredt vinterprogram – og Bali som en spændende nyhed fra Aalborg med flyselskabet KLM via Amsterdam. Derfor er det ikke en direkte rute, men du får alligevel en pakkerejse og flyver med et stort Europæisk flyselskab.

Samlet set tilbyder rejsearrangøren rejser til både Spanien, Portugal og, ikke mindst, Bali fra det nordjydske denne vinter. Den nye pakkerejseløsning til Bali med rutefly åbner for en helt unik fleksibilitet for Apollos rejsende, da hele rejsen bookes samlet som én pakkerejse samtidig med, at man frit kan vælge mellem rejselængder lige fra syv til 25 dage og afrejse hver eneste dag i ugen.

De regionale lufthavne har altid været vigtige for os, og vi arbejder løbende på at udvide udbuddet, så det dækker bredt. I år føler vi, at vi endelig er tilbage, hvor vi burde være med et fuldgyldigt program og noget for enhver pengepung og smag.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Nye destinationer til vinterens rejser

Rejsearrangøren fortsætter desuden med rejser til to europæiske favoritter: Spanien og Portugal. Mens de klassiske Kanariske Øer Gran Canaria og Fuerteventura topper listen over vinterens mest populære destinationer, vokser efterspørgslen efter Costa del Sol på den spanske solkyst samtidigt med rekordfart. Her er mulighed for at besøge charmerende og smukke feriebyer som Malaga, Marbella, Nerja og Estepona. I alt tilbyder Apollo denne vinter rejser til ni spanske og seks portugisiske feriebyer fra Aalborg.

Gran Canaria er i særklasse. Ingen tvivl om det. Den mangfoldige ø går aldrig af mode, og i år sætter vi yderligere fokus på familier med børn ved at lancere et helt nyt Mondo Family-hotel på øen. Samtidig stiger interessen for det spanske fastland dog betragteligt, og flere og flere opdager desuden Portugal for første gang. Det er virkelig dejligt at se, at flere danskere nu udvider deres horisont og prøver nye ting.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Her rejser Apollo til fra Aalborg denne vinter (charter- og pakkerejser med fly):

  • Fuerteventura
  • Gran Canaria
  • Costa del Sol
  • Lissabon
  • Bali

Kilde: Pressemeddelse
Foto: Bali / Pixabay



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *