Arrangement: Kom med indenfor og “Behind the Scenes” ved Gate Gourmet sammen med Singapore Airlines

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Sammen med Singapore Airlines har InsideFlyer i den sidste tid arbejdet på et arrangement, hvor vi kommer indenfor i Gate Gourmets køkken i Københavns Lufthavn. Du får at se hvordan måltiderne laves og endda vil du kunne smage på maden og vinene.

Dette er et af de arrangementer, som jeg har arbejdet på at få til at ske i længere tid. Grunden er at det er et område ikke mange har set og ved meget om. Det er et større logistisk arbejde at få bragt råvarerne ind og så sende trollyerne ud i den anden ende med højkvalitets mad, som du får serveret ombord på Singapore Airlines ruten på vej til Singapore.

Programmet

Programmet er sammemsat således at der er to temaer:

  • En tur igennem hele processen i at lave flymad – så du får et besøg i Gate Gourmet køkkenet
  • Tasting af forskellige måltider og vine – både fra Economy, Premium Economy, Business Class og First Class

Den første del er utroligt interessant, da det at lave flymad kræver ganske mange kontrolpunkter og højkvalitet i produktionen. Så blot det at modtage og klargøre et almindeligt løg, bliver noget mere kompleks end i ens eget køkken. Du kommer til at følge produktionen af flymad fra modtagelsen af råvarerne og helt frem til at den pakkes i trollyerne og køres mod flyet

Tilmelding og deltagerbetaling

Arrangementet er datosat til fredag den 14. septemper 2018. Tidspunktet og tilmelding kommer, når vi kommer lidt tættere på. Der er begrænsede pladser og der vil være en deltagerbetaling på cirka 400,- kroner per person. Nå vi kommer tættere på og der åbnes for tilmelding vil vi fortælle om det praktiske.

Arrangementet er lavet som en “delt arrangement”, da det ikke er noget som lige laves en gang om måneden. Så for at få det til at ske, så er der også andre parter/sites, som vil deltage. Det hele er ikke helt færdigt endnu, så der kan komme ændringer. Men det giver flere mulighed for at deltage i arrangementet, da pladserne bliver delt mellem InsideFlyer og de andre parter/sites.

Jeg vil gerne takke Allan Hoffery og Singapore Airlines, samt Gate Gourmet for at hjælpe til med at arrangere en så spændende “Behind the Scenes” tur til Gate Gourmet faciliteterne i Københavns Lufthavn. Det er en verden vi som Frequent Flyers ikke ser – vi nyder blot resultatet af det hårde arbejde, der ligger forud.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *