Austrian Airlines tilbyder flere afgange mellem København og Wien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Med fire ekstra flyvninger om ugen øger Austrian Airlines’ sin frekvens på ruten København-Wien til 31 afgange om ugen. Ændringen gælder flyvninger fra og med den 1. maj 2019.

Til sommer øger Austrian Airlines frekvensen på flyvninger mellem København og Wien. Sammenlignet med flytidsplanen fra sommeren 2018 vil der nu være fire ekstra flyvninger per uge på denne rute. Dermed står Austrian Airlines for i alt 31 ugentlige flyvninger på strækningen København-Wien.

De ekstra flyvninger sker enten med en Airbus (A320 serien) eller en Embraer 195 og på disse tider:

  • CPH-VIE: OS310 12:30-14:15
  • VIE-CPH: OS309 10:05-11:45

Med den nye sommerfrekvens til Wien fra København genoptager Austrian Airlines vinterens flytider, og ændringerne afspejler en stigende efterspørgsel. Ændringerne gælder flyvninger fra og med den 1. maj 2019 og kan bookes fra i dag.

Stigende efterspørgsel

Austrian Airlines er del af den globale Lufthansa Group. Bastian Frantz, Country Manager Denmark, Lufthansa Group, siger:

Helt generelt vil jeg sige, at vi er tilfredse med at fortsætte vinterens øgede Austrian Airlines frekvens denne sommer, for det viser en øget efterspørgsel og er en positiv udvikling for vores gæster til Wien og videre derfra.

I år tilbyder Lufthansa Group desuden en øget frekvens til og fra Billund (på ruterne Frankfurt og Brussels) såvel som til og fra København (på ruterne Zürich, München, Frankfurt, Bruxelles og Düsseldorf).



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *