Best Western ToRVEhallerne bliver Vejles største hotel

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Best Western ToRVEhallerne i Vejle annoncerer en ambitiøs udvidelse, som vil gøre det til Vejles største hotel i januar 2026. Med en omfattende forøgelse af værelseskapaciteten styrker Torvehallerne sin position som en førende konferenceudbyder i regionen. Hotellet udvider sin nuværende kapacitet på 74 dobbeltværelser med yderligere 87 værelser. Det bringer således hotellet samlet op på 161 værelser.

Terje Hounsvad Thesbjerg, direktør og medejer af ToRVEhallerne, ser en stigende efterspørgsel på hotelværelser i Vejle, hvilket åbningen af nye hoteller i de seneste år understøtter.

Vi kan se, at der er behov for flere overnatningsmuligheder i og omkring Vejle. Selvom der åbnede to andre hoteller, steg vores belægningsprocent efterfølgende.

Terje Hounsvad Thesbjerg, direktør og medejer af ToRVEhallerne.

Styrket konferenceforretning

Best Western ToRVEhallerne er allerede en stor aktør inden for konferencer i Vejle. Med den kommende udvidelse vil virksomheden kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på konferencefaciliteter og overnatning.

Med den omfattende udvidelse tror vi på, at konferenceforretningen bliver styrket, og flere gæster vil vælge ToRVEhallerne til, idet vi kan tilbyde hele pakken.

Terje Hounsvad Thesbjerg, direktør og medejer af ToRVEhallerne.

Udtalelse fra BWH Hotels

Andreas Gottlieb, Chief Growth Officer BWH Scandinavia, udtaler:

Vi er meget begejstrede for Best Western ToRVEhallernes ambitiøse udvidelsesplaner. Dette projekt er et klart eksempel på vores commitment til at levere fremragende gæsteoplevelser og styrke vores position på markedet. Best Western ToRVEhallernes succes er et bevis på, hvordan en strategisk tilgang kan føre til markante resultater, og vi ser frem til at se dem fortsætte deres positive udvikling.

Andreas Gottlieb, Chief Growth Officer BWH Scandinavia.

Byggestart påbegyndes oktober 2024, og udvidelsen af Best Western ToRVEhallerne forventes at stå færdigt januar 2026.

Foto: Best Western / PR
Kilde: Pressemeddelse



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *