Billund Lufthavn bakker op om klimabidrag

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Billund Lufthavn er positivt stemt over for Brancheforening Dansk Luftfart (BDL) forslag om et frivilligt klimabidrag, der skal gå til bæredygtig luftfart.

Ifølge Billund Lufthavn er det vigtigt, at bidraget bliver afbalanceret og bruges på den rigtige måde, så det ikke går ud over væksten for turismen eller erhvervslivet.

Klimabidraget skal give flyselskaberne et incitament for at understøtte den grønne omstilling, men det må ikke blive for højt. Hvis afgifterne ikke bliver nøje afbalanceret, kan det have en negativ virkning, da flere af flyselskaberne potentielt vil stoppe deres ruter fra Danmark og åbne nye ruter fra andre lande. Dermed bliver CO2’en ikke mindsket, men flyttet fra et sted til et andet.

Vi sidder som luftfartsbranche og glæder os til at blive inviteret ind som klimapartner af regeringen. Så kan vi i fællesskab finde en god løsning, der taler for grøn omstilling, men som ikke hæmmer hverken turismen eller industrien i Danmark.

Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn

Grønne tanker i Billund Lufthavn

Billund Lufthavn har også gode, grønne ambitioner og er tydelige om, at de følger Brancheforening Dansk Luftfarts initiativ om at være CO2-neutral i 2020. Der er allerede søsat mange grønne projekter i lufthavnen.

Vi er CO2-neutrale i 2020. Vi kan selvfølgelig ikke reducere alt vores CO2-udledning med det samme, derfor reducerer vi det, vi kan og køber aflad ved bl.a. at købe skov for resten. Rejsen mod en grønnere verden skal jo starte et sted, og vi arbejder med at blive CO2-neutrale, så vi i fremtiden ikke skal købe aflad.

Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn

Bedre infrastruktur mindsker CO2-udledning

Danmarks største parkeringsplads har 13.000 parkeringspladser og findes i Billund Lufthavn. Parkeringspladsen er aldrig tom og er et godt billede på, hvor mange biler der dagligt kører til og fra lufthavnen – dertil hører et stort CO2-udslip. Det kan bedre infrastruktur og bedre offentlig transport til Billund lave om på.

50 procent af alle passagererne i Billund Lufthavn bliver bragt til og hentet fra lufthavnen. Det giver en dobbelt køretur hver vej. På baggrund af Banedanmarks prognose for banen til Billund har vi regnet ud, at den ville kunne spare over 17 millioner kørte kilometer på de vestdanske veje om året. Med brug af Concitos udregningstal vil det som minimum nedskære CO2-udslippet fra bilerne med omkring 2100 tons CO2 per år.

Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *