3 populære skisportssteder i 2019, som du kan flyve til

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når sommeren lakker mod enden, begynder mange allerede at se frem mod næste ferie. For nogle er det efterårsferien, men mange kigger allerede nu efter den første skiferie. Vi kommer med 3 populære skisportssteder, som du kan besøge med fly.

Er du en haj efter kridhvide pister med silkeblødt sne, ser du sandsynligvis frem mod januar og februar måned, hvor det er højsæson for at drage på skiferie. De kridhvide pister med knitrende puddersne omgivet af naturskønne landskaber er og bliver den perfekte beskrivelse på en skiferie. Tilføjer vi lige en skyfri himmel og høj sol, er forholdene og dermed udgangspunktet endnu mere optimalt. Vejret er alfa og omega for en skiferie, men eftersom de fleste af os booker vinterens skiferie flere måneder i forvejen, kan det være rigtig svært at helgardere sig.

Der findes flere populære skisportssteder i Sverige, Norge, Østrig, Italien og Frankrig, men flere måneder i forvejen er det ikke til at forudse, hvor du finder de bedste forhold. Når det så er sagt, har skisportsstedets højdeplacering stor betydning for ski- og vejrforholdene. Jo højere skisportsstedet ligger, desto lavere er temperaturen, og jo større er chancen for snegaranti. Vil du gerne have ro i sjæl og krop op til afgang, bør du derfor booke en skiferie i et af de højest beliggende skiområder.

Alpe d’Huez i Frankrig

De kridhvide pister på Pic Blanc bjergtoppen i Alpe d’Huez begynder i knap 3.400 meters højde, og skisportsstedet befinder sig dermed blandt de mest højtbeliggende skisportssteder i Frankrig. I Alpe d’Huez er det muligt at stå på ski til og fra de fleste hoteller og lejligheder, og skisportsstedet er generelt kendt for snesikkerhed, masser af sol samt for at være børnevenligt og alligevel fabelagtigt til afterski. Derudover byder området på et væld af aktivitetsmuligheder uden for pisterne, og dermed er der rig mulighed for at aktivere hele familien.

Sölden i Østrig

Sölden er og bliver et af Østrigs mest populære skisportssteder, og det skyldes først og fremmest, at det er et af landets mest snesikre skiområder. Med pister i knap 3.300 meters højde og områdets to store gletsjere, Tiefenbach og Rettenbach, er der eminent skiføre hele sæsonen. Selve byen ligger i ca. 1.400 meters højde, og her finder du et væld af aktiviteter og muligheder, som ikke nødvendigvis har med hverken sne eller ski at gøre. Der er adskillige spisesteder, indkøbsmuligheder samt sportshaller, således både børn og voksne kan proviantere, lade op eller få pulsen op inden døre.

Livigno i Italien

Livigno er en favorit blandt danskerne, og alle pisterne befinder sig i en højde på mellem 1.800 og 2.800 meter. I Livigno finder du et mikroklima, hvilket betyder, der kommer rigelige mængder sne i løbet af sæsonen. I har altså snegaranti ved dette skisportssted, og I kan ovenikøbet trygt booke skiferie lige op til og uden for højsæsonen i henholdsvis december og marts/april måned. Livigno er et skisportssted, som er kendt for sine børnevenlige områder og pister samt hyggelige stemning, gode spisesteder og indkøbsmuligheder.

Tjek skisportsstedernes højdeplaceringer

Når I begynder at planlægge næste skiferie, bør I ikke kun have selve området for øje, men derimod også skisportsstedernes højdeplaceringer. Hvor højt eller lavt de ligger placeret, viser sig nemlig at have stor betydning for, hvorvidt der er snegaranti hele sæsonen eller ej. Alpe d’Huez, Sölden og Livigno er tre populære skisportssteder, der, grundet deres høje placeringer, tilbyder dig den bedste snegaranti. I både Nordsverige og Norge finder du også skiområder, hvor der er snegaranti – også selvom de måske ligger markant lavere end mange af skiområderne i alperne. Det skyldes i høj grad, at klimaet har større betydning for skiforholdene end højdeplaceringen, hvor det omvendte gør sig gældende i alperne.

Tag flyet på ski

Det er blevet nemmere at komme på skiferie ved hjælp af fly. Følgende lufthavne ligger op af de tre skiområder nævnt her i artiklen.

Alpe d’Huez

Alpe d’Huez har 3 lufthavne som kan bruges som udgangspunkt. Det er:

  • Grenoble (GNB), Frankrig
  • Lyon (LYS), Frankrig
  • Torino (TRN), Italien

Sölden

Sölden har flere muligheder. Det tætteste er Innsbruck, hvor der kun er 83 km til Sölden.

Ellers kan du bruge Salzburg Airport med en afstand på 260 km eller München Airport, hvor der er 287 km.

Livigno

Når du rejser med fly til Livigno, lander du i en af de lufthavne, der ligger i nærheden af Livigno. Det kunne være følgende lufhavne:

  • Innsbruch
  • Bergamo
  • Zürich
  • Milano

Fra alle lufthavne er der omkring 200 km til Livigno, og der er flere muligheder for at komme til dit hotel i Livigno. Du kan for eksempel tage med en af de transferbusser, der kører fra alle lufthavnene.

Søg efter flybilletter her

Søg selv efter dine flybilletter herunder. Husk på at det kan være en mulighed at rejse fra for eksempel Hamburg i stedet for. Der kan være bedre forbindelser end fra de danske lufthavne.

Forsidebilledet: Foto: Jumpstory



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *