Boeing lukker produktion i Seattle

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Boeing har valgt at de lukker fabrikkene i Seattle-området i Washington indtil videre. Fabrikkerne lukker for nuværende i 14 dage, fra og med onsdag d. 25. marts. 

Seattle er en af de amerikanske byer som tidligst og hårdest blev ramt af coronavirussen COVID-19. Frem til midten af denne måned var dette byen med flest påviste tilfælde af COVID-19, men er nu blevet overhalet af New York. Situationen er alligevel fortsat prekær og nu varsler Boeing at de fra og med i dag vil lukke sine to fabrikker i området.

– Dette er nødvendigt for at beskytte vores ansatte og lokalsamfundene hvor de arbejder og bor. Vi fortsætter med at arbejde tæt med sundhedsmyndigheder, og har løbende kontakt med kunder, leverandører og andre interessenter som er berørt af nedlukningen. 

Administrerende direktør i Boeing, Dave Calhoun
Boeing Everett Delivery Center
Boeing Everett Delivery Center

Rammer hele produktionen

Boeings to fabrikker i Everett nord for Seattle og Renton syd for byen, hjemsender totalt 50 000 mennesker. Everett-fabrikken producerer komponenter og monterer de største fly, 787 og 777, 24 timer i døgnet, 365 dage i året. Boeing 737 produceres på Renton-fabrikken, men på grund af problemerne med 737 MAX er de fleste af ressourcerne allerede flyttet over til andre projekter.

Ansatte som kan arbejde hjemmefra vil få muligheden for det. De som ikke kan arbejde hjemmefra vil blive hjemsendt med løn i 14 dage. 

Fotos: Boeing



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *