Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Med mere end 232 millioner verificerede anmeldelser fra rejsende løfter den førende digitale rejseplatform Booking.com i dag sløret for modtagerne af den 10. årlige Traveller Review Awards, inklusive verdens mest indbydende steder i 2022.
I alt anerkendes 1.261.273 overnatningssteder, biludlejningssteder og udbydere af forudbestilte taxaer i 220 lande og områder verden over med en Traveller Review Award 2022, herunder 2.669 i Danmark.
Hvis vi ser på overnatningssteder, ligger Italien i spidsen med flest prismodtagere i 2022 (162.272), efterfulgt af Spanien (93.130), Frankrig (89.186), Tyskland (69.702), Rusland (59.661), Kroatien (58.630), Storbritannien (53.623), Brasilien (46.928), USA (43.417) og Australien (18.663) der tilsammen udgør top-10. Danmark er nummer 26 på listen med 2660 overnatningssteder der har modtaget en pris i 2022.
Rejsende foretrækker fortsat lejligheder og unikke overnatningssteder
For femte år i træk indtager lejligheder førstepladsen i Traveller Review Awards 2022 som den mest prisbelønnede type af overnatningssted i verden, hvor 561.843 partnere får anerkendelse for deres indsats. Hoteller indtager andenpladsen med 172.530 prisbelønnede overnatningssteder efterfulgt af feriehuse (148.962), pensionater (98.466) og bed & breakfast-steder (79.859). Hvad angår feriehuse, lejligheder og andre unikke steder at overnatte, fører Italien med flest prisbelønnede overnatningssteder (144.658) mens Spanien (83.654), Frankrig (79.278), Kroatien (57.629) og Tyskland (56.977) udgør resten af top-5. I Danmark har 2249 feriehuse, lejligheder og andre unikke overnatningssteder fået en pris i 2022.
Et venligt og imødekommende personale gør hele forskellen
Når man ser nærmere på hvilke aspekter af deres ophold gæsterne værdsætte mest på de 1.259.594 overnatningssteder verden over der modtog en Traveller Review Award 2022, får personalet (9,0), renlighed (8,9) og beliggenhed (8,9) de højeste gennemsnitskarakterer. Dette er væsentligt højere end andre aspekter såsom faciliteter (8,6) eller værdi for pengene (8,5) hvilket viser hvor vigtigt det er for gæsterne med venlige og imødekommende interaktioner under opholdet. Det samme gælder for sundhed og hygiejne set i lyset af den globale COVID-19-pandemi.
Rejsebranchen har forholdt sig omstillingsparat og fleksibel i forhold til den fortsatte usikkerhed og de rejserestriktioner vi har set gennem det seneste år, og vores partneres passion og engagement for at skabe sikre og indbydende rejseoplevelser for alle i hele verden har været tydelig hele vejen igennem. Vi ser på fremtiden med fornyet optimisme og håb, og vil med disse priser gerne anerkende den utrolige gæstfrihed vores partnere udviser over for gæsterne dag efter dag, og vi vil gerne takke dem for deres fantastiske arbejde mens vi fortsætter genopbygningen sammen.
Heidi Böttcher, Regional Director hos Booking.com
Verdens mest indbydende steder i 2022
Verdens mest indbydende steder i 2022 dækker over steder på hele jorden og kan med alt fra ikonisk arkitektur til smuk og uberørt natur tilbyde en bred palet af store rejseoplevelser. Det syditalienske vidunder Matera der er kendt som kulisse i mange store Hollywood-film og hvis ikoniske grotter står opført på UNESCOs Verdensarvsliste, ligger øverst på årets liste over verdens mest indbydende byer i 2022. Årets liste omfatter desuden to byer der også blev anerkendt i 2020: Taitung City i Taiwan og Monte Verde i Brasilien.
Verdens mest indbydende byer i 2022
- Matera, Italien
- Bled, Slovenien
- Taitung City, Taiwan
- Nafplio, Grækenland
- Toledo, Spanien
- Monte Verde, Brasilien
- Brugge, Belgien
- Nusa Lembongan, Indonesien
- Ponta Delgada (Azorerne), Portugal
- Hoi An, Vietnam
Hvis du vil vide mere om disse rejsemål, kan du klikke her.
Danmarks mest indbydende byer i 2022
Når man zoomer ind på Danmark, er den mest imødekommende by Odense, landets tredjestørste by og forfatteren H.C. Andersens fødeby. På listen finder vi en række relativt mindre byer og de fleste byer er beliggende i Nord- og Midtjylland og Syddanmark. Det ser også ud til, at selvom hovedstaden har flest attraktioner, som turister besøger, så optræder København ikke på top-10-listen, når det kommer til de mest imødekommende byer i Danmark.
Danmarks mest indbydende byer i 2022
- Odense, Syddanmark
- Herning, Midtjylland
- Silkeborg, Midtjylland
- Svendborg, Syddanmark
- Aarhus, Midtjylland
- Aalborg, Nordjylland
- Skagen, Nordjylland
- Læsø, Nordjylland
- Rønne, Region Hovedstaden
- Frederikshavn, Nordjylland
De mest indbydende regioner i 2022 strækker sig over seks kontinenter og omfatter for andet år i træk Taitung County (Taiwan), Tasmanien (Australien) og Nova Scotia (Canada).
Verdens mest indbydende regioner i 2022
- Gorenjska (Slovenien)
- Taitung County (Taiwan)
- Tasmanien (Australien)
- Burgenland (Østrig)
- Seychellerne
- Canterbury (New Zealand)
- Santa Cruz (Argentina)
- Nova Scotia (Canada)
- Limón (Costa Rica)
- La Rioja (Spanien)
Skriv et svar