Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vi skulle ellers have ventet til fredag med at få det at vide, men InsideFlyer kan allerede onsdag aften afslører navnet på det flyselskab, som skal flyve på ruten mellem Midtjyllands Lufthavn (Karup) og København.
Her til aften kunne vi nemlig se at AIS Airlines har opdateret deres hjemmeside og nu fremstår ruten på deres hjemmeside.
Det var netop vores gæt tidligere på dagen at netop AIS Airlines var flyselskabet, som ville overtage fra DAT.
Efter vores løbende dækning af Esbjerg Lufthavn, hvor AIS Airlines netop har en rute til Stavanger, så har vi haft snakke med dem. Der har de flere gange udtrykt ønske om at udvide deres rutenet i Danmark og gerne til København.
Nu kunne der så være endnu en klaret mod at der kunne komme en Esbjerg til København rute også med tilpassede afgange til især vindmølle og offshore industrien.
Hvad er billetprisen så?
Da flyet kun har plads til 18 passagerer, så vil det naturligt også påvirke billetprisen. Med en pris cirka 1.800,- stykket for en envejsbillet, så er det ikke den billigste indenrigsbillet i Danmark.
AIS Airlines benytter en af deres otte Jetstream 32 fly på ruten. Dermed er det nok det mindste rutefly, som lander i København fra den 2. oktober hvor ruten starter.
Ruten flyves 5 gange om ugen på hverdagene.
Læs mere om AIS Airlines her eller se vores anmeldelse af en tur med dem mellem Esbjerg og Stavanger:
Foto: AIS Airlines BAe Jetstream 32 (PH-DCI) – (BongoPlanes)
Skriv et svar