Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Nyhed – Primo Tours, med base i Ringkøbing, udvider sit vinterprogram med flere
spændende nyheder: Dubai, Ras Al Khaimah og Fujairah.
Fra december til april vil selskabets gæster kunne flyve direkte fra Billund Lufthavn til tre eksklusive rejsemål i de Forenede Arabiske Emirater.
“Dubai og de Forenede Arabiske Emirater har længe stået højt på min ønskeliste over nye rejsemål, jeg gerne vil tilbyde vores gæster. Det er mulighedernes land, og jeg er rigtig glad for, at vi med vores nye rute nu kan tilføje hele tre helt unikke rejsemål til
vores kommende vinterprogram. Dubai ligger i kort afstand fra Ras Al Khaima og Fujairah, så det giver optimale muligheder for at kombinere badeferien med storbyoplevelser,” siger Bjarke Hansen, direktør og ejer af Primo Tours.
“Vores charterrejser til Dubai, Ras Al Khaimah og Fujairah bliver med det samme høje serviceniveau, som gæsterne kender fra vores øvrige charterdestinationer: Vi flyver i vores egne fly med dansk besætning direkte fra Billund Lufthavn, og vi har danske
rejseledere på destinationerne, så vi kan sikre os at vores gæster får en rigtig go’ ferie”, udtaler Bjarke Hansen.
Jyllands eneste direkte rute til Dubai
Også i Billund Lufthavn glæder man sig over den nye rute, som samtidig bliver Jyllands første og eneste direkte rute til ørkenstaten Dubai.
“Vi er glade og stolte over at Primo Tours har valgt Billund Lufthavn som udgangspunkt for de nye direkte fly til Dubai – vi ved at der er et rigtig stort marked i Jylland og Fyn for solhungrende vinter gæster. De Forenede Arabiske Emirater byder på masser af oplevelser og vi er sikre på at der vil være stor interesse i de direkte fly!” udtaler CEO i Billund Lufthavn, Jan Hessellund.
Den første afgang til de Forenede Arabiske Emirater er planlagt til at finde sted mellem jul og nytår, hvilket giver gæsterne en unik mulighed for at fejre starten på det nye år med at opleve det spektakulære nytårsfyrværkeri, som er kendt for at være et af de mest imponerende i verden.
Ruten flyves af Airseven
Airseven som blandt andet er ejet af primo tours koncernen får æren af at flyve ruten med deres nyere Boeing 737-800 fly. Flyet kan flyve direkte fra Billund lufthavn og ned til Ras Al Khaimah International Airport som er den lufthavn der flyves til. På hjemturen vil der være et kort fuelstop i Cypern på 45 minuter, det er der brug for begrund af jetstrømmene. Der bliver 1 ugentlig afgang fra 27. december til april måned og flytiderne bliver som følgende:
Afgang lørdage kl 23 fra Billund (Ankomst kl 08:50 lokaltid)
Retur efterfølgende søndag kl 22:50 lokaltid (ankomst kl 04:00 i BLL)
Den første afgang er dog ikke en lørdag, men en onsdag – årsagen er at ellers sidder gæsterne i flyet, når klokken slår midnat d. 31. december hvilket ikke vil være så attraktivt.
Skriv et svar