British Airways Boing 747 flyver verdens korteste tur

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I denne uge tog British Airways sikkert verdensrekorden i den korteste flyvning med et Boeing 747 Jumbo jet. En flyvning på under 10 minutter.

Det store fly var på British Airways vedligeholdelsesbases i Cardiff, hvorfra det skulle flyve til den lille lufthavn St. Anthan i det sydlige Wales i forbindelse med at flyet skulle tages ud af drift. St. Anthan lufthavnen bliver brugt til opbevaring af fly som er sendt på pension. Flyet har registreringen G-CIVG er 24 år gammelt og var aktiv brugt på mange af British Airways langruter. Den sidste langrute den var på var den 16. november 2019 til Chicago.

Verdens korteste Boeing 747 Jumbo jet rute. Grafik: FlightRadar24

Det store fly lettede fra Cardiff lufthavnen ud over havet klokken 11:09 og steg til kun 3.750 fod. Det tog en stor venstredrejning ind over land igen for at gøre klar til at lande i St. Anthan lufthavnen 11:18 – kun 9 minutter senere.

Læs mere: Se den korte tur her

Havde du kørt samme tur i bil var du faktisk kommet hurtigere frem end flyveturen tog.

Forsidefoto: Luis Argerich from Buenos Aires, Argentinaderivative work – Altair78 [CC BY 2.0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *