Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
British Airways fik for et par uger siden leveret deres første Airbus A350 og nu skal den snart indsættes på den første langrute.
Det bliver på ruten mellem London Heathrow og Dubai, der først får glæde af det nye fly og især også den nye Club Suite kabine. Club Suite er British Airways helt nye Business Class og den er virkelig en forbedring, sammen med den store satsning de har lavet på deres bløde produkter (catering, tæpper, amenities, lounger osv.).
Med dette træk er det klart at British Airways er et produkt du bør overveje, da de nu er kommet et godt skridt op i rækkerne rent produktmæssigt. De er efter vores mening blandt toppen på Business Class produktet ud af Danmark. Både fra Jylland og Sjælland kan du nemt rejse via London, hvor deres lounger også får en renovering i løbet af 2020.
Den første afgang til Dubai går den 2. september 2019.
Læs mere: Se da British Airways modtog deres første Airbus A350 med Club Suite
Siden den 2. juli har flyet været på såkaldte træningsture mellem London Heathrow og Madrid. Det er indtil videre blevet til ialt 40 rundture.
Læs mere: Følg med på en træningstur mellem London og Madrid
Det er helt normalt at have disse træningsture når besætningen skal vænne sig til en ny flytype
SAS vil også have tilsvarende træningsturer når de i slutningen af året modtager deres første Airbus A350. Der vil det være på ruter mellem de skandinaviske hovedstæder så både København, Oslo og Stockholm kan gøre klar til flyet når det indsættes på første langrute til februar.
Læs mere: SAS indsætter deres første Airbus A350 på turen mellem København og Chicago
Vi har fået en lang række billeder fra flyet og indretningen af British Airways. Se dem herunder:
Billeder er taget af British Airways
Skriv et svar