British Airways maler et Boeing 747 i retro design grundet deres 100 års jubilæum

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I år har British Airways deres 100 års jubilæum. Det har i et stykke tid være diskuteret hvordan det bliver fejret og i denne uge har de lavet de to første udmeldinger om hvordan året forløber.

Det første er at der løbende kommer tilbud på flybiletter. I denne uge kan du hver dag købe 100 flybilletter fra London til to udvalgte destinationer for 100 britiske pund.

Det andet som er kommet ud er at de vil bemale et fly af typen Boeing 747 i en retro bemaling. Det vil være et design fra British Overseas Airways Corporation (BOAC) tiden og det vil være Boeing 747 flyet med registreringsnummeret G-BYGC. Det er netop nu til et serviceeftersyn og vil derefter flyve til Dublin for at blive malet i BOAC desginet.

British Overseas Airways Corporation (BOAC) er et af de oprindelige flyselskaber, som var med til at skabe det British Airways som vi kender til i dag.

Sådan kommer flyet til at se ud. Grafik: British Airways

Designet var brugt i perioden 1964 og til 1974 og det Boeing 747 som bliver malet i retro desginet vil beholde det indtil det skal på pension i 2023. Så du får mulighed for at se flyet. Første kommercielle afgang vil være fra London Heathrow den 19. februar. Det ankommer fra Dublin den 18. februar.

Det er også samtidig 50 års dagen for første afgang med et British Airways Boeing 747. Derfor er der ganske meget historie i valget af et Boeing 747 og retro designet, udover at fejre flyselskabets 100 års jubilæum.

British Airways fortæller i deres pressemeddelse af dette blot er det første af flere fly, som vil få en bemaling i de ældre designs.

De nye fly, som kommer til flåden i 2019, vil på nuværende tidspunkt ikke få et retro design. British Airways siger at de vil blive leveret i det nuværende officielle design. Men vi kunne håbe på at dette ændre sig og et af de helt nye Airbus A350 eller et Boeing 787 ville få få et af de retro designs, som er mulige. Det ville bestemt være flot at se et retro design på et helt moderne fly.

Vi glæder os til at se de første billeder af dette første fly og skal du ud at flyve med det, så del det gerne med os.

 

Forsidefoto: British Airways



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *