Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
British Airways laver mange tilpasninger i øjeblikket. Det er ikke lang tid siden at de annoncerede, at de vil indføre et “Buy on Board koncept” sammen med Marks & Spencer på alle deres korte og mellemlange ruter. I fredags annoncerede de, at de vil indsætte flere sæder i deres økonomikabiner.
Det er i første omgang på deres fly af typen Boeing 777, som denne ændring slår igennem først. Det kom frem på fredagens British Airways Capital Market Day.
Det er tilsyneladende konkurrence med Norwegian, som er en af hovedargumenterne for at ændre det fra 9 sæder per række og så op til 10 sæder per række. Det er ikke helt overraskende at dette træk tages. Men det er bestemt et træk, som bringer British Airways længere væk fra at være et premium flyselskab for dem som rejser på økonomi. Vi ser disse tiltag for stort set alle flyselskaber, og British Airways er en af de sidste som “kun” havde 9 sæder per række på deres Boring 777.
Netop flyene af typen Boeing 777 bliver brugt ud af London Gatwick, hvor Norwegian i øjeblikket øger deres tilstedeværelse med mange nye afgange til USA.
Udfordringen er også at der skal ikke skal bruges 25 fly med denne nye konfiguration i Gatwick, så der vil være stor mulighed for at flyene også kommer til at blive brugt på ruter ud af London Heathrow. Så der er endnu en god grund til at kigge sig godt for når du bestiller dine flybilletter og forsøge at undgå netop afgange med en Boeing 777. I alle fald vil jeg anbefale at du primært søger efter afgange, hvor British Airways benytter sig af enten en Airbus A380 eller en Boeing 787.
Sådan kommer ændringer til at blive
I præsentationen så vi også hvordan ændringer bliver. Der bliver satset endnu mere på at få flere sæder ind i økonomi og Premium økonomi:
- Business (Club World) går fra 40 sæder til 32 sæder
- Premium Økonomi (World Traveller Plus) går fra 24 sæder til 48 sæder
- Økonomi (World Traveller) går fra 216 sæder til 252 sæder (og går fra 3-3-3 til 3-4-3)
Selve det nye kabinelayout ser således ud:
Så fra 2018 vil British Airways have 25 Boeing 777 konverteret fra 9 sæder per række til 10 sæder per række. Dette betyder at antallet af passagerer i økonomikabinen vil gå fra 280 og helt op til 332.
Hvis dette sker, så er der muligvis noget positivt i det, da sæderne er gamle og efterhånden ret slidte i flere af deres Boeing 777’ere. Dertil kommer det at selve skærmen ikke er meget større end i moderne Smart Phone og af en meget ringe kvalitet. Så det er værd at håbe på at det er planen for udskiftningen og at der så også kommer USB stik til hvert sæde, som vi kender det fra deres Boeing 787 og Airbus A380.
Det positive må så være at det bliver en ny kabine og vi derfor får fjernet ældre kabiner som findes ombord på deres Boeing 777 maskiner.
Som en side note rammer dette også på de europæiske ruter. Der kommer også ændringer for de Airbus A320/321 som er i flåden. Disse bliver ofte brugt på ruten fra København til London (når det er British Airways som operere ruten og ikke JetTime).
- Airbus 319 – antallet af fly bliver reduceret fra 44 til 26 fly op mod 2021
- Airbus 320 – indretningen ændres inden vinteren 2017 så der kan være 180 passagerer mod 168 i dag
- Airbus 310 – indretningen ændres inden sommeren 2018 så der kan være 218 passagerer mod 205 i dag
Så du vil altså også opleve pladsen bliver mindre end hvad du er vant til på dine europæiske flyvninger med British Airways.
Dette er ikke et godt tegn og vi har set det før
At British Airways argumenterer med at de gør det grundet stor konkurrence fra Norwegian, så er det et faktum at de prøve at blive “mere som dem” og ikke forsøger at differentiere sig. Vi ser det samme med SAS, som også på mange punkter vakler og forsøger at efterligne Norwegian. I min verden burde deres produkter være forskellige og derfor også vigtigt at differentiere sig. De traditionelle netværksselskaber kan ikke drive en operation på samme måde som lavprisselskaberne gør det. Deres organisation og kultur er simpelt ikke bygget til det.
British Airways forsøger at kopiere Norwegian og det kan ses de to nye ruter til USA, som de netop har lanceret. De går netop til Fort Lauderdale og Oakland. Begge ruter som Norwegian flyver til, begge fra London Gatwick, og begge markedsført med priser, som er lignende hvad Norwegian tilbyder.
Det bliver derfor interessant at følge “kampen om Gatwick” den næste tid. Helt sikkert er det dog at priserne vil falde til gavn for dem som rejser, dog med en lavere komfort og kvalitet.
[…] har set British Airways reagere ved at indsætte high density Boeing 777 ind på deres ruter fra London Gatw… for netop at kunne konkurrere på prisen. Og efter udmeldingerne om at moderselskabet til British […]