Brussels Airlines introducer Economy Light billetter på ruter over Atlanten

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I lighed med en lang række flyselskaber introducerer Brussels Airlines nu også billige Economy Light priser for de prisbevidste rejsende, som kun rejser med håndbagage og ikke behøver fleksible billetter.

Economy Light passagerer kan stadig booke baggage og reservere et bestem sæde, mod at betale en afgift. Mad og drikke er ligeledes stadig gratis ombord. Billetterne kan allerede nu bookes på brusselsairlines.com eller gennem rejsebureauer.

Brussels Airlines introducerer de nye Economy Light billetter på deres Nordamerikanske destinationer: New York, Washington og Toronto, sammen med Austrian, Lufthansa and Swiss samt deres Star Alliance joint venture partnere United og Air Canada. Efter at Norwegian begyndte at flyve billigt over Atlanten, når man kun medbragte håndbagage, har flere selskaber introduceret tilsvarende Light priser, som f.eks. SAS, KLM og WOW air.

 

Hvis man bestiller en billet fra København til New York (JFK) med udrejse den 2. oktober og hjemrejse den 7. oktober, så koster den 2683 kr. uden bagage og sædereservation.  Hvis man ønsker at medtage bagage koster det ekstra 300 kr. hver vej, hvis man bestiller det sammen med billetten. Man kan også købe bagage online, efter man har købt billetten, men så koster det 373 kr. for op til 23 kilo hver vej.

Dirk Janzen, VP Pricing & Revenue Management, Distribution and Commercial Steering siger

De nye Economy Light priser er en videreudvikling af vores tilbud om at tilbyde individualiserede løsninger, for at tilfredsstille behovene hos forskellige typer af passagerer. Det er et logisk skridt efter at have introduceret tilsvarende kun-håndbagagepriser på vores Europæiske ruter i 2014. Fra nu af vil gæsterne på vores Nordamerikanske ruter være i stand til kun at betale for det produkt, som de faktisk bruger.

Foto: Brussels Airlines

 

 

 

 

 

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *