Brussels Airlines er stoppet med at bruge Sukhoi Superjet

Brussels Airlines

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Brussels Airlines har fløjet et antal ruter i et stykke tid med Sukhoi Superjet SSJ100, blandt andet til Billund og København. Hensigten var at stoppe med at bruge disse fly i marts 2019, men sidste flyvning fandt allerede sted i går, ifølge RoutesOnline.

For ikke engang et år siden kunne vi berette om, at Brussels Airlines ville udskifte deres aldrende Avro RJ100 flåde med mere moderne Sukhoi Superjet fly. Flyene blev leaset fra CityJet og indsat blandt andet på de danske ruter fra Bruxelles til Billund og København. Vores anmelder skrev også om en et behageligt fly på en tur fra Billund til Bruxelles. Nu er det slut med de russisk byggede fly hos det belgiske flyselskab.

Sidste flyvning skete i går den 7. januar

De sidste flyvninger blev fra Bruxelles til:

  • Basel / Mulhouse, sidste flyvning den 4. januar
  • Milano Malpensa, sidste flyvning den 4. januar
  • Bologna, sidste flyvning den 6. januar
  • Krakow, sidste flyvning den 6. januar
  • Billund, sidste flyvning den 7. januar

Derudover fløj flyet også mellem Bruxelles og Birmingham, men det blev til den sidste tur den 31. december. Brussels Airlines ønsker at stoppe, fordi der ofte var problemer med det russiske flytype. Dette er blandt andet derfor, at et fly har stået stille i længere tid. Også CityJet vil stoppe Sukhoi Superjet flyvningerne, dels på grund af disse tekniske problemer.

City Jet Sukhoi superjet

Sukhoi Superjet-flyene vil blive erstattet af fire Bombardier CRJ900-fly. Det første fly har fløjet for flyselskabet siden november og fra januar skal alle fire Sukhoi-fly udfases. Det samlede antal af fly forbliver det samme.

 

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Kilian fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *