Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Clarion Hotels satser på et nyt marked og åbner derfor sine to første hoteller i Finland i hovedstaden Helsinki.
Hotelkæden Clarion Hotels (en del af Nordic Choice Club) åbner i disse dage to spritnye hoteller i Helsinki centrum samt i Helsinki lufthavn. Begge hoteller åbner for gæster og besøgende allerede i denne uge!
Clarion Hotel Helsinki er med sit unikke design og sine 78 meter et af byens højeste byggerier der for alvor har ændret bybilledet. Cocktailbaren ‘Sky Room. ligger på 16. etage med en fantastisk udsigt over byen. Cocktailmenuen er også skabt som en hyldest til Helsinkis kendte bygninger og seværdigheder, og er alle opkaldt efter monumenter der kan ses fra Sky Room.
Med de to nye hoteller skaber Clarion nye levende mødesteder for lokalbefolkningen samt for hotelgæster. Herved nås en bred målgruppe på to vigtige placeringer med et hotel midt i byens centrum, samt med Clarion Hotel Helsinki Airport som er bygget med direkte tilknytning til byens lufthavn.
Nyt varemærke i Finland
“At introducere et nyt varemærke på et nyt marked har været en spændende rejse helt fra starten. At åbne to hoteller på en og samme uge er ikke noget vi tidligere har prøvet, men sammen med det fantastiske team i Helsinki viser vi hvad vi er i stand til at udrette. Vi prøver at ændre ideen om hvad en traditionel hoteloplevelse indeholder, og viser igen at vi er med på beatet” Henrik Berghult, Vice President Clarion Hotels
Clarion Hotels populære restaurantkoncept, Kitchen & Table by Marcus Samuelsson, er også at finde på begge byens nye hoteller, og bringer derfor helt nye smagsoplevelser i Helsinki. På alle Kitchen & Table restauranter kombineres lokale råvarer og traditioner med smagsindtryk fra multikulturelle Manhatten. Det lokale DNA er fortsat det vigtigste og derfor er lokale leverandører og bryggerier blevet valgt med nøje omhu. Gæster som besøger Kitchen & Table kommer til at opleve en afslappet og urbaniseret atmosfære, hvor ‘fine dining’ udskiftes med ‘fun dining.
Kilde: Pressemeddelelse Choice Nordic
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Peter Fox fra vores søsterforum InsideFlyer.no
Skriv et svar