Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det tog ikke længe for AIS Airlines at gribe chancen, da DAT tidligere på året trak sig fra den historiske flyrute.
Ruten fra Esbjerg til Stavanger har længe været en vigtig livline for Esbjerg Airport. Med ambitionen om at udvide flyprogrammet fra Esbjerg har fokus i de senere år primært ligget på at finde nye markeder, der kan betjenes fra den vestdanske lufthavn.
Så meldigen om at DAT, der hidtil har fløjet ruten til Norge, ville trække sig, var lidt af en mavepuster for lufthavnens ambitioner. Men ikke bare for lufthavnen. Forbindelsen Esbjerg-Stavanger udgør det ene ben af den vigtige energi-trekant over Nordsøen, som også omfatter skotske Aberdeen.
I de glade pre-Covid dage havde ruten 10.000 passagerer årligt, men det hører med, at passagertallet endnu ikke helt har rettet sig efter krisen. Det vakte derfor stor bekymring i erhvervslivet, både i Danmark og i Norge, da DAT traf sin beslutning om at lukke ruten.
Vi er glade at vi kan genåbne ruten, da Stavanger er offshore byen i Norge. Så det er en vigtig forbindelse for os og erhverslivet
Susanne Kruse Sørensen – CEO, Esbjerg Airport
Det har da heller ikke taget Esbjerg Airport længe at kunne præsentere en ny aktør til at betjene den for Esbjerg så vigtige Stavanger rute. Med hollandske AIS Airlines har man fundet en mindre kendt player på det danke marked, men ved nærmere betragting er det et ganske spændende foretagende.
Ny aktør på ruten
Mens Esbjerg-Stavanger ruten med en kort pause har været betjent siden 1982, først af Air Business, så Maersk og siden DAT, er AIS Airlines en relativ newcomer. Selskabet blev etableret i 2009 og har siden drevet ruteflyvning på “tynde” ruter bl.a. i Skandinavien. I Danmark har selskabet forsøgt sig med en rute mellem København og Groningen, og nu er turen så kommet til at prøve kræfter med ruten mellem Danmarks energimetropol og Stavanger.
Vi er begejstrede for at kunne fortsætte denne rute og vi agter at gøre den succesfuld. Vi har stor erfaring i at flyve ruteflyvning og vi er stolte over at kunne åbne denne rute i dag.
Arend van der Meer, CEO AIS Airlines
Selskabet vil fremover flyve 6 gange om ugen mellem Esbjerg og Stavanger med et British Aerospace Jetsteam 32 fly. Kun lørdag vil der være en pause i trafikprogrammet. Udover at udgøre et tilbud til erhverslivet vil ruten også have et turistisk potentiale – og mon ikke der vil være flynørder, der har lyst til at opleve en tur med Jetstream-typen – “rigtig flyvning”, så at sige – for Jetstream fly er efterhånden en sjældenhed i Europa.
Grøn flyvning på vej
AIS Airlines har en flåde bestående af 8 Jetstream 32 fly, hvoraf et vil få base i Esbjerg. Udover nu at blive et vanligt syn i Esbjerg Airport, er AIS i sig selv et meget spændende flyselskab, ikke mindst når det kommer til flyindustriens udvikling imod en mere bæredygtig fremtid. AIS er for tiden en del af et projekt til konvertering af Jetstream 32 fly fra konventionel drift til drift med brint og brændstofceller.
Ved at bruge et fly der allerede er godkendt af myndighederne og som blot skal modificeres til drift med brint, frem for driften med konventionel brændstof, kan vi reducere tiden til første flyvning med brint fra 10 til blot 2-3 år. EU har også været meget positive overfor vores projekt og støtter dette derfor.
Arend van der Meer, CEO AIS Airlines
AIS ambitioner har helt sikkert spillet en rolle i vores overvejelser for den fremtidige drift af ruten og vi, som lufthavn, vil fremadrette arbejde sammen med AIS Airlines, for bedst muligt at understøtte dem med en bæredygtig drift i fremtiden.
Susanne Kruse Sørensen – CEO, Esbjerg Airport
Forsidebillede: AIS Airlines British Aerospace Jetsteam 32 i Esbjerg Airport. Foto: BongoPlanes
Skriv et svar