Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I mere end 30 år har rejsemagasinet Condé Nast Traveler bedt sine læsere om at udpege verdens bedste destinationer, hoteller og flyselskaber i konkurrencen Readers Choice Awards.
I år er SAS med på den attraktive liste over verdens 20 bedste flyselskaber.
Condé Nast Travelers Readers Choice Awards er anset i branchen, dels fordi selve magasinet er af høj kvalitet, og dels takket være det store antal rejsende, der stemmer hvert år – i år 429.000 personer.
Karl Sandlund, Executive Vice President Commercial hos SAS udtaler:
Der findes flere hundrede kommercielle flyselskaber i verden. At blive rangeret som nummer 16 i verden er en stor ære. Det viser, at vores satsninger er rigtige, men det viser især, at vores tusindvis af medarbejdere har gjort et fantastisk flot stykke arbejde. Det her er deres pris.
SAS har altid arbejdet med bæredygtighed og rejseoplevelsen. De seneste lanceringer er nye fly, et lettere interiør, madkonceptet New Nordic med sæsonbaserede og lokaltproducerede råvarer samt hurtigere WiFi ombord på kortruterne.
Skriv et svar