Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Københavns Lufthavn (CPH) har valgt at sløjfe afgiften for parkering af visse fly, som er parkeret grundet Corona-krisen.
I Københavns Lufthavn står lige nu 90 fly parkeret, på både rigtige standpladser, samt på taxibaner. Mange flyselskaber har nemlig været nødsagede til at parkere – om ikke hele flåden – så størstedelen af den, efter man i danmark valgte at lukke grænserne d. 13. marts.
Det kunne hurtigt være blevet en dyr affære, at betale daglige afgifter for at have sit fly holdende i lufthavnen. Københavns Lufthavn er dog imødekommet udfordringen, med et flot tilbud til de berørte flyselskaber.
Læs også: Emirates genoptager 5 ruter fra 6. april
Til InsideFlyer fortæller Københavns Lufthavn nemlig, at fly der blev parkeret i lufthavnen d. 13/3, får lov til at holde der gratis, frem til d. 1. juni. Her vil lufthavnen igen tage stilling til situationen.
De fly der blev parkeret i lufthavnen d. 13. marts, får lov til at blive holdende gratis, frem til d. 1. juni indtil videre. Flyselskaberne har jo ikke andre valg, end at lade deres fly stå på jorden, og det er et fælles ansvar at vi kommer helskindede ud på den anden side i flyvebranchen.
Flyselskaberne står selv for vedligehold af flyene, mens de står her. Vi stiller pladsen til rådighed for at lade flyene holde her.
Vi har i øjeblikket i omegnen af 90 fly stående parkeret, og vi kommer ikke til at have plads til flere. Det er grundet at vi stadig har en lufthavn, med en smule passagertrafik, og en masse fragt der skal fungere.
Grundet opmagasineringen af flyene, har vi kun en landingsbane åben, i øjeblikket.
Lars Lemche, Senior Communication Advisor i Københavns lufthavn (CPH)
CPH som du aldrig har set det før
Det er tydeligt at Københavns lufthavn ingenlunde ligner sig selv i øjeblikket. Den bedste sammenligning, vil være de lufthavne, der bliver brugt til opmagasinering af pensionerede fly. Forskellen er blot, at flyene alle er fuldt funktionsdygtige, og normalt er i rutefart. Se bare dette satellitbillede af CPH’s banearealer!
Forsidebillede: CPH lufthavn pressebilleder
Skriv et svar