Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er blevet mandag igen, og jeg har lidt at fortælle om.
Ugen har budt på tre flyvninger mandag, tirsdag og onsdag, så der har været nok at se til.
Mandag gik turen til Roskilde med to anflyvninger. Første gang fløj vi direkte ind mod pladsen fra Århus, og lavede en go-around. Herefter fløj vi ud, så vi kunne lave endnu en anflyvning. Vejret var helt fantastisk, så vi slap for en del turbolens, som der ellers kan være når man flyver rundt i Danmark. Efter de to anflyvninger i Roskilde, vendte vi tilbage mod Århus, med en flot solnedgang.
Tirsdag gik turen til Vamdrup via Billund. Også her var vejret helt fantastisk. I Billund lavede vi en helt normal ILS landing uden de store komplikationer, for ikke at genere den normale flytrafik alt for meget.
Da vi kom til Vamdrup, var pladsen ikke bemandet, hvilket man selv skal forklare hvor man er, hvis der er andre fly på frekvensen. Og det var der, da vi kom hen mod pladsen. Og da det var en privat flyvning der også var på frekvensen, foregik snakken på dansk, da det er nemmest for alle parter. Og da det var første gang jeg snakkede dansk på radioen siden jeg fløj de små tilbage i juli sidste år, var der et par vendinger der lige skulle findes frem igen. Men vi fandt ud af det sammen, og holdt fint øje med hvor vi alle lå.
Efter Vamdrup gik turen igen tilbage mod Århus. Her blev det også bare en helt normal anflyvning, da SAS lå lige bag os.
Onsdag gik turen til Stauning, hvor vi også lavede to anflyvninger. Planen var en, men da Stauning bruger tid til at finde ud af hvornår man er ved banen, er det også vigtigt at man husker at starte stopuret. Og det glemte jeg på det første forsøg. Og så er det svært at finde ud af hvornår man er ved banen, når man ikke kan se ud. Så vi lavede en go around, og prøvede igen. Denne gang med lidt bedre held, og vi kom ned og lavede en touch’n’go. Herefter til Karup, hvor vi også lavede en touch’n’go.
Da vi lå på indflyvningen til banen, kunne vi ane en forholdsvis stor maskine på taxivejen, på vej ud mod banen. Og med den størrelse den havde, var der ingen tvivl om at det måtte være en Antonov.
Antonov er en stor fragtflyver fra Rusland, der flyver fragt over hele verdenen. Det kan have 230 tons last med og har en maks takeoff vægt på 405 tons. Dens storesøster Antonov AN-224, som er verdens største fragtfly, har en maks takeoff vægt på 640 tons. Det er 65 tons mere end en fyldt A380.
Det var min instruktør der fløj, så jeg havde mulighed for at tage billeder.
Efter Karup fløj vi tilbage til Århus, hvor vi skulle lave en ILS anflyvning. Det plejer der ikke at være det store problem ved, og slet ikke i sådan noget vejr vi havde i de dage. Hagen var dog her, at instruktøren tog en sikring, og med et var alle mine instrumenter sat ude af drift. Det eneste jeg kunne flyve efter, var den grønne pil, hvor stregen skal være i midten, og diamanten i siden, som også skal være midt i.
Herudover havde jeg alle mine stand-by instrumenter i bunden, og kompasset. Ellers var det bare at sørge for at hastigheden blev holdt, og at stregen var i midten. Det var svært og udfordrende, men det lykkedes at finde ned til banen. Dog ikke den pæneste anflyvning jeg har lavet, men det var sjovt at prøve, og finde ud af hvor meget man afhænger af sine instrumenter.
I kan se på billederne, at skærmen til venstre er helt sort. Det er normalt her, at vi har vores horisont, fart, højde, kurs og track over jorden. Med en enkelt ryk i sikringen, var alt den information væk.
Det var alt for denne gang. Jeg kan så småt mærke at de endelige flyveprøver kommer nærmere og nærmere for hver flyvning, og derfor er oplæsningen af de forskellige dokumenter også gået i gang. Heldigvis er det godt vejr, så man kan nyde det gode vejr, og læse sig klogere samtidig.
Indtil næste gang
Skriv et svar