Dagbog fra en pilotstuderende – Uge 13

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er endnu en uge gået, og der er sket lidt mere end i sidste uge. Selvom vejret er begyndt at blive dårligere, og flere og flere aflysninger sker på grund af vejret, var det muligt at komme op i luften 2 gange.

Tirsdag lagde jeg ud med en kort tur rundt omkring Djursland, for at få øvet nogle stalls, efter sidste uges dårlige erfaring. Dog ingen skrækhistorie denne gang, og alt gik som det skulle. Jeg kan dog mærke at jeg ikke er helt tryg ved at lave stalls, som jeg var før, men det kommer nok igen.

Efter min tur, var jeg med i skolens twin, endnu en gang, hvor turen gik til Ålborg og Karup. Jeg sidder på bagsædet når jeg flyver med, og derfra har man god udsigt til siderne.

På skolebænken igen

Onsdag stod den på klasseundervisning. Vi skulle have vores long briefing, som skal lære os, hvorledes vi skal forberede os, når vi skal på vores navigationsture. Jeg skulle på navigationstur dagen efter, og planlagde derfor en tur til Roskilde og Odense for derefter at flyve tilbage til Århus. Hele planlægningen tog cirka 10 timer, da turen for det første var lang, og der var en del nye ting man skulle til at regne ud. For eksempel hvor meget fuel man bruger på turen, og da dette ændre sig afhængigt af hvilken højde man ligger i, temperaturen og trykket, er der en del at regne ud, da man ikke nødvendigvis ligger i den samme højde eller temperatur under hele turen.

Første navigationstur

Men jeg nåede at blive færdig inden turen om torsdagen. Vi havde lige omkring 3 timer til at flyve turen, og vejret var heldigvis frostklart med enkelte skyer. Kl 8 starter vi motoren og så går turen først ned mod Samsø. Da vi når nordspidsen, drejer vi over mod Sjælland i 5600 fod (1,7 km) højde. Omkring Sjælland møder vi et par skyer, som vi bliver nødt til at flyve uden om, men ikke noget der gjorde at vi ikke kunne komme over til Roskilde. Omkring Rosklides luftrum får vi dog lidt radio problemer, hvor tårnet ikke kunne høre os, men vi får efter lidt tid, lov til at komme ind i Rosklides luftrum for en landing på bane 21. Efter en meget blød landing, skulle vi tanke, inden turen gik videre mod det fynske.

img_0313

Vi når ud til Korsør hvor turen går over Storebælt, og vi flyver lige ved siden af Storebæltsbroen. Det var fedt at se den fra luften, når man har kørt over den så mange gange. Og vejret var også helt perfekt over bæltet.

Efter at være kommet over på Fyn, havde vi desværre ikke tid til at lande i Odense, som jeg ellers havde planlagt, da skemaet var blevet ændret. Så vi fløj over lufthavnen, og derefter op til Samsø og ind til Århus lufthavn for en landing. Og efter 2 timer i den lille flyver, var det alligevel rart at være nede på jorden igen.

Jeg har nu en masse navigationsture foran mig, og jeg håber at kunne komme næsten hele landet rundt hvad angår de danske lufthavne, med undtagelse af Kastrup.

Hvis I har nogle spørgsmål eller ting I går og undre jer over, så skriv endelig, eller kommenter artiklen, så svarer jeg så hurtigt jeg kan.

I kan altid følge mig på Instagram. pilot_noehr



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

    • Marc Nøhr siger

      Ja, det er prisen. Det koster cikra 6000 kroner at lande i lufthavnen, og for at blive fragtet fra flyet ind til terminalen. Men man er velkommen til at flyve derover, bare for egen regning.

  1. Ahensa Adel siger

    Hej Marc

    Jeg tænkte, hvad gjorde du ift. bolig, da du begyndte på GreyBird. Er det noget i selv skal finde/betale for? Eller finder skolen noget til jer.
    Vil det være dumt at vælge at bo i Århus? Jeg tænker tidsmæssigt, at I sikkert har tidlige morgenture 🙂

    • Marc Nøhr siger

      Hej Ahensa
      Jeg bor i en gammel kro i Tirstrup, som GreyBird tilbød mig, da de ikke fik bygget de kollegier, som de havde lovet, grundet rod med nogle papirer.
      De har fået godkendelser nu, så de håber på at kollegierne står færdig inden for de næste 6 måneder, optimalt til februar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *