Dagbog fra en pilotstuderende – Uge 32

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er endnu en uge gået, og jeg har lidt mere at fortælle end sidste uge.

Ugen er endnu en gang gået med teori. Jeg har ikke været ude at flyve, men har stadig en del at fortælle.

Den teoretiske del

Mandag og onsdag blev brugt på Aircraft General Knowledge (AGK) og vi mangler nu kun Piston og Jet engine, som dækker cirka halvdelen af faget.

Torsdag gik med mass and balance, og vi er nu også færdige med den teoretiske undervisning af faget, så vi har kun recap dage inden eksamener, hvor vi kan så svar på de sidste spørgsmål. Vi har eksamener sidst i maj.

Fredag blev en meget kort dag, da vi også færdiggjorde Radio Navigation, og brugte den ekstra tid på at kigge lidt nærmere på Sunair’s Dornier 328, som vores instruktør flyver til daglig. Der fik vi en ‘rundtur’ i cockpittet, og fik lov til at programmerer FMC’en (Flight Management Computer), som er den computer man taster ruten og performance ind i, hvorefter autopiloten kan flyve ruten. Vi fik også svar på yderligere spørgsmål, da rigtig meget var genkendeligt fra AGK, som også tager udgangspunkt i stort set samme systemer, som Dornier’eren bygget efter. En af mine medstuderende filmede det hele, og jeg skal se om jeg kan få fat på den eller et link.

Arbejde hele weekenden

Lørdag var vækkeuret sat til kl. 4:20, da jeg skulle sende DAT’s A320’er til Tenerife. Efter at have checket alle passagere ind, fik jeg fornøjelsen af at gå ud og aflevere de nødvendige papirer til kabinen og cockpittet. Det er altid lidt sjovere at komme ud og se de lidt større flyvere, selvom man snart har sendt den afsted så mange gange

Cockpittet i DAT A320

Søndag

Søndag kunne jeg sove lidt længere, men jeg skulle stadig til lufthavnen. Denne gang skulle jeg sende DAT til Maderia. Også her fik jeg lov til at gå ud og hente de forskellige papirer, og som sagt, siger jeg aldrig nej til en chance for at komme ud og se et cockpit, uanset hvor mange gange jeg så har set det før 😀

Døren er lukket og flyet klar til afgang

Efter DAT var sendt afsted, var det tid til at checke SAS ind til København. Det var første gang jeg havde en SAS afgang, så jeg skal til at læres op. Men det var heldigvis til at finde ud af, og jeg må da indrømme, at man står og bliver lidt misundelig, når man checker folk ind, som skal videre til Australien, USA, Dubai og andre spændende destinationer.
‘Desværre’ har ATR’eren mulighed for at åbne en låge i cockpittet, så man kan aflevere de nødvendige papirer der, så man er fri for at gå hele vejen i gennem kabinen. Så ingen mulighed for at se cockpittet desværre.

Til sidst havde jeg også en Ryanair rute. Den plejer gerne at være hektisk, da vi skal nå at tømme og fylde flyveren med 189 passagerer på 25 minutter. Så her er der ikke tid til at tage billeder eller at nå ud til flyveren. Det bliver klaret af supervisoren.

Nyt fra skolen

De af jer, der følger GreyBird på Facebook, vil se at vi har fået malet vores ene twin, så den nu ser således ud. Det er meningen at alle vores fly skal males, og vi har i øjeblikket den ene af vores nye single-engine til maleren.

Til sidst, har skolen også fået tildelt et callsign. Så hver gang vi kalder op til tårnet, skal vi bruget callsignet ‘Geebird’ efter fulgt af 3 tal og et bogstav. Tallene afgør hvilken slags flyvning det er, og bogstavet fortæller hvilken flyvning det er på dagen. Så den første flyvning hedder for eksempel 124A (Alfa), hvorefter den næste flyvning ender på B (Bravo) osv.
I kan høre det i brug i videoen her

Det tror jeg var det hele. Der var også en del at fortælle. Dog mest om mit arbejde, men det er stort set det tætteste jeg har været på en flyver, i løbet af ugen.  Nu begynder vejret at blive en del bedre, så jeg håber på at der snart kommer nogle flyvninger, jeg kan fortælle jer om i stedet for.

Indtil næste gang.

 

 

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *