Dagbog fra en pilotstuderende – i sne og slud

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er det igen blevet mandag, og jeg har lidt at fortælle om den foregående uge.

I sidste uge var jeg sat op til fire flyvninger. Dog fik jeg kun fløjet 3 gange. Mandag morgen var jeg kørt ud til lufthavnen for at gøre flyet klar, og da jeg stod og tankede, begyndte det at vælte ned med sne. Og da flyverne ikke må flyve med is, eller i vejr hvor der er chance for is, blev vi nødt til at aflyse.

Tirsdag var vejret så blevet bedre, og jeg skulle flyve en tur til Rosklide. Her lavede vi en ILS anflyvning og fløj derefter tilbage til Aarhus. På vej tilbage lavede vi forskelligt airwork inden vi begyndte vores anflyvning til Århus. Her skulle vi lave en cirkling, hvor man anflyver den ene bane, og derefter drejer af for at lande på den anden bane i modsatte retning.

Dagen efter skulle jeg flyve samme tur, endnu engang med noget airwork tilbage mod Aarhus. Her lå vi inde i skyer hele vejen over til Rosklide, og kunne hverken se himmel eller hav. Meget spændende, og det tvinger også en til at stole på sine instrumenter.

Om torsdagen skulle jeg så på min første SPIC tur. SPIC står for Student Pilot In Command. Her er det os der bestemmer hvor turen går hen, og instruktøren kan ikke give failures under flyvningen, da det er os elever der står for den.

Turen gik til Aalborg og Karup, med en flot anflyvning ind over vandet i Aalborg, og et lowpass i Karup.
Vejret bød på næsten skyfrit vejr, så det var en super flot tur med solnedgang mens vi fløj ind mod Karup.

Næste uge står den på et par flyvninger igen, nu med SPIC, hvor vi også begynder at flyve til udlandet, bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. et glæder jeg mig til, og tror det bliver super spændende også at komme uden for Danmarks grænser.

Indtil næste gang



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *